Mælkesyreforgiftning tirsdag, 29. aug 2006
Skrevet af Bach under Bachspejlet, 1 kommentarJeg overlevede heldigvis garfielddagen uden de større mén…. eller det vil sige det troede jeg da. Nej nej… den store klovn som jeg er skal selvfølgelig lige teste hvor hårdt ferien havde taget på mig. Så selvom det er 3 uger og 4 kg siden jeg sidst har været oppe cyklen, skulle der lige trædes igennem da jeg kørte hjem fra arbejde. Det gik jo meget godt…. hvis jeg selv skal sige det… de 10 km hjem gik da med en god fart. Havde kun et minuts tidstab, som jeg selvfølgelig tilskriver det røde lys som jeg måtte holde for, som jeg ALDRIG rammer normalt. Men hævnen var sød… eller er det sur… da jeg stod op i morges knirkede knæene som en gammel eg i stiv kuling, og fødderne var spændt ind i et par sko som Corleone familien tildeler dem de ikke bryder sig om. Tiderne i dag var langt fra normalen, tog mig over et kvarter længere at komme hjem end normalt (Jeg vil ikke ud med hvad det tog at komme på arbejde)
Nu sidder jeg med et par lårbasser som blot behøver en spuns og så kan der tappes mælkesyre direkte, og min gangart kunne være enhver cowboy værdig. Men hvad er det nu med mælkesyre, det kommer fordi man ikke forbrænder sukker fuldstændigt……hmmm… en god grund til at stoppe forbi Frelsens Chokolade imorgen….lidt ondt af mig selv må jeg vel have.
Garfielddag mandag, 28. aug 2006
Skrevet af Bach under Bachspejlet, 4 kommentarerJeg tror det er det bliver en af de dage hvor man bare ville ønske man have en god grund til at trykke på delete. Vækkeuret ringede alt for sent, eller var det mig der først hørte det da det ringede for sjette gang. Mælken var klumpet og grynet så jeg kunne ikke få min sædvanlige omgang morgenmulje. Cyklen var flad, men det havde jeg da heldigvis råd for, så i de tidlige morgentimer stod jeg stønnede mens jeg pumpede dæk. Så havde jeg lige glemt at det er ca. 3 uger siden jeg sidst tog cyklenpå arbejde, så jeg havde ikke husket cykellygter. Heldigvis var der en flink betjent som gjorde mig opmærksom på det, han var endda så venlig at skrive et lille huskeseddel til mig. Så opdager jeg at mine tegnebog ligger hjemme på køkkenbordet (tror jeg nok), så jeg har ikke nøglekortet med og hvad der er værer ingen penge til frokost.(argggh)
Den her dag tegner bare ikke godt.
De er sure sagde ræven. fredag, 25. aug 2006
Skrevet af Bach under Bachspejlet, 5 kommentarerGanske småt har jeg med mine søvndrukne øjne gennemlæst dagens anmeldelser af Madonna, og der er vel kun BT’s anmeldelse jeg kan nikke genkendende til. Resten er da en flok mavesure gamle stivnakkede møgforkælede snobbede anmeldere, de er åbenbart ikke vant til at stå nede blandt pøblen og have det dårlige overblik. Til de kære anmeldere som er belvet trådt på deres kulterelle storetå, prøv at bevar en hvis form for proffesionalisme og se tingene som de er og ikke lade jer forblænde af jeres egen snobberi. Måske i skulle køle af med en Sprængfarlig Bombe her i weekenden, og evt. bruge den som et spejl.
Madonna, dagen derpå. fredag, 25. aug 2006
Skrevet af Bach under Bachspejlet, 1 kommentarSengen havde noget af et greb om mig her til morgen da vækkeuret klokken fem skreg sit budskab ind i hovedet på mig. Var kommet iseng ved en tre tiden, efter en fortumlet hjemrejse fra Horsens. En svag tinitus ringer stadig i mine øre og mine knogler virker en anelse ømme, men ikke noget som et par bønner fra mocca ikke kan rette op på.
Madonna var en stor oplevelse, men blev skæmmet lidt af det var rutinepræget. Starten går ved at Madonna bliver sænket ned på scenen i en kæmpe diskokugle. I klædt ridekostume optræder hun som en anden dominatrix, og holder sin trup hårdt fast i seletøjet. Starten er en anelse tvetydig, dansentruppen nærmest eksploderer på scenen mens Madonna fremtræder som en isdronning. Hendes stemme virker ikke helt varm og de første numre får ikke rigtigt fat i mig.
Så går hun igang med “Like a Virgin” og det er først her at showet får fat i mig. En pæl med en fastmonteret sadel bliver bragt ind på scenen, og mens hun synger omkvædet gnider hun sit underliv op ad pælen. Publikum hviner og fryd og jeg er tændt og klar til resten af aftenen.
Den rødetråd i showet er “Confession” og forsonning, og med tydelige politiske henvisninger til verdenssituationen. Nogen gange i lidt for overdreven grad, men jeg får mættet mine sanser, forventninger, danselyst, fornemmelser og en varm følelse vælder op i min krop. Det eneste der trækker ned, er at Madonna ikke formår at få publikum “op” scenen. Hendes meget korte tale til os virker lidt for indstuderet. Aftens højdepunkter er “Like a virgin” og afslutningen med “hung up”, jeg er tændt på en weekend, når jeg lige får lov til at sove lidt efter arbejde.
PS: lige en lille opsang til mine landsmænd. Når nu DSB har lavet en MEGET let system med boardingkort i forskellige farve til diverse afgange. Hvorfor helvede skal dem som har kort til afgangen kl 2:30 helt op og spærre indgangen for dem som skal med toget kl 0:20? Jeg fatter intet!
Når krigen kommer for tæt på. tirsdag, 22. aug 2006
Skrevet af Bach under Bachspejlet, KommentarerHar lige snakket med en ven i telefonen, som havde en ubehagelig nyhed. Den soldat som i sidste uge blev ramt i ryggen af et pistolprojektil, viste sig at være en af mine gode venner. Det er en utrolig uvirkelig ting at få af vide. Jeg sidder lige nu i en tilstand af afmagt, disillusion og med et lille håb det hele bare er en grotesk joke. Det er ikke mange måneder siden hvor vi stod og havde det sjovt til en fest, og snakkede om det at han skulle til Irak. Det groteske er han ikke engang er en “rigtig” soldat, han er cand. mag. med speciale i arabisk og skulle stå for kommunikationen mellem de lokale og de danske styrker. Af samme grund ville han ikke blive udstyret med andre våben end en pistol, for ikke at virke intimiderende.
Det er en svær situation at blive sat i. Hvad skal man sige til sin veninde som er endnu tættere på ham end jeg er, hvordan skal man holde modet oppe på som elsker ham når han kun har været vågen i et kort øjeblik. Hvad skal man tro, når det meste man høre om hans tilstand er det man læser i pressen. Alt vi ved er at han er stabiliseret og er lagt i en dyb bedøvelse indtil hans sår er helet noget mere.
Alt jeg kan gøre er at vente på bedre nyheder.
Argh… alt for meget brugt ferie. onsdag, 16. aug 2006
Skrevet af Bach under Bachspejlet, KommentarerSå gik det op for mig. Tror egentligt det var i mandags at jeg blev ramt af det, men konsekvenserne er er først sivet ind bag pandeskallen idag. Min konto med brugt ferie er kort og godt blevet fyldt op, og hvad kan man egentligt bruge brugt ferie til. Ikke en flyvende fis, det eneste man kan er at sidde med digicammet og drømme, kikke og smile over det der er sket. En uge var hvad det blev til i år, feriekontoen var kort og godt for lille, men sådan er det når man er eks-studerende. Men hvad er det de siger i fodbold, eller er det en anden sportgren, nu gælder det om at se fremad, klargøringen til næste ferie kan begynde. Bachspejlet skal da også op og reflektere igen. Man skulle tro at oven på en sådan ferie ville jeg være som en springer spaniel på en nyslået græsplæne, men nej der er ligesom intet lys der bliver kastet. Er der nogen der har en lampe som jeg kan kaste lyset tilbage fra?
Det gode i egoismen onsdag, 2. aug 2006
Skrevet af Bach under Bachspejlet, 6 kommentarerJeg sad og læste Lasses blog om at være et godt menneske. Det fik mig til at småfilosofere over drivkraften i det gode og det onde. Min konklusion er at meget af det som skubber os fremad er den selviske tanke. En tanke som kan være både god/ond, skabende/destruktiv og objektiv/subjektiv.
I foråret var jeg ude for en meget lille episode af mit liv, efterfølgende er denne gentagne gange kommet frem i mit hoved. Det hele starter med jeg er på vej arbejde, og mens jeg cykler afsted får jeg øje på noget i vejkanten. Det lille blik starter nu en serie af valg som jeg bevidst og ubevidst tager.
Mit første valg er mere ubevidst, uden at tænke over det vender jeg cyklen, for jeg skal have mættet min nysgerrighed. Jeg kunne også have valgt atsigetil mig selv at slev min underbevidsthed havde gjort mig opmærksom på noget unaturligt, ville det være bedst at forsætte. Jeg var jo på vej til arbejde.
Det som mit øje havde opfanget var en mobiltelefon, tabt i vejkanten. Efterfølgende er har jeg resonneret mig frem til at der var ca. 5 valgmulighedersom jeg havde oppe og vende, inden jeg tog min endelig beslutning.
- Ligegyldigheden: Selv om jeg havde brugt tid til at finde ud af hvad der var, var der jo ingen grund til at gøre mere ved det. Ejeren var jo nok igang med at lede, og hvorfor skulle jeg besvære mig.
- Hærværk: Et kort sekund tænkte jeg på at smadre telefonen. Det ligger jo i os mennesker at man mange gange får det lidt bedre af at ødelægge ting. Jeg havde haft en lidt dårlig dag, så tanken om at ødelægge en telefon til ca. 2000 kr ville lindre lidt. Og chancen for at blive opdaget eller komme til at stå til ansvar var jo minimal.
- Tyveri: De var jo en dyr telefon, og det kunne jo være at mit eget sim-kort passede. Det så heller ikke udtil at den havde lidt overlast på vejen, så tanken om je nu stod med en ny telefon klar til brug lå da ikke fjern.
- Indlevering: På vej til arbejde kom jeg forbi politiet, så det ville ikke være noget problem at droppe den i deres postkasse. Derved ville jeg have gjort min borgerpligt og ikke spilde mere tid på den sag.
- Detektiv: At finde frem til ejermanden ville være et lille stykke detektiv arbejde, men jeg ville jo så være sikker på at ejeren fik fat i sin telefon.
Alle af fem ovenstående valg indeholder elementer af egoisme, og jeg må indrømme at alle var oppe at vende inden jeg traf mit endelig valg.
Jeg valgte at lege detektiv, men hvor er egoismen i det så er der nok nogen der vil spørge sig selv.
Jo egoismen ligger i jeg ville gerne se glæden på ejeren ansigt når han fik sin mobil, og det kunne jo være han gav en lille findeløn.
