3 guldkorn fra tumlingen. onsdag, 31. jan 2007
Skrevet af Bach under Bachspejlet, de kære børn, 3 kommentarerI går præsterede tumlingen at fyre tre små gudkorn af som fik smilet frem på vores læber.
Den første:
Vi havde været ude og handle, og i stedet for at lad mig hente hende i børnehaven alene, så kunne vi jo begge gøre, selvom min kone har ret svært ved at forcere trapperne op til stuen. Da vi kommer ind og får øje på tumlingen, lyser hendes ansigt op i et kæmpe smil, og det gjalder ud over stuen “HEEEEEEEEJ……………….FAR”. (jajaja, tumling du er sød, men hvad med mor?)
Da vi kommer hjem går hun ind på suit værelse og leger med sit køkken. Efter hun har siddet der i en god times tid, kommer der et kømpe brøl inde fra værelset. “FAR, KOM LIGE”. Jeg reagere umiddelbart ikke på det, så endnu en gang “FA’AR….KO’OM…NUUUU”. Stadig ingen reaktion, så i stedet prøver hun “MOOOOOOOOOOAR…..KOM LIGE” også uden held. Der er stille i nogle minutter og så lyder det “SKAAAT KOM HERIND” (ak ja, det er hvis de færreste par som bruger fornavn i deres daglige samtale, og det har hun luret)
Jeg giver efter for smigeren og sætter mig ind og får serveret henkogte nøgler og stegte duplokloder. Ca. 10 min senere har min kone kæmpet sig op af sofaen og kommer indtil os for at være med. Tumlingen vender sig rundt og løfter pegefingeren mens hun siger “Gå mor, du må ikke være med i vores leg” (Åh nej, hun har kun været i børnehave i en månd og sikke nogen unoder hun har lært)
Sneklovnen ruster sig. tirsdag, 23. jan 2007
Skrevet af Bach under Bachspejlet, Vejret, 9 kommentarerNu ligger der 5 cm ud på kørebanen. Hvorfor er det så jeg ikke har sikret at bilen er vinter klar? Hvorfor ligger sneskovlen og quickkæderne der hjemme? Hvorfor ingen vinterdæk? Kan jeg undgå at blive ramt af de kegler som sejler rundt på kørebanen?
Hør mere om en lille time!
Har i hørt - om Navnløs fredag, 19. jan 2007
Skrevet af Bach under Bachspejlet, Fiktive Fakta, Sladder, 5 kommentarerDet er bedst at vær foraget inden du begynder at læse dette.
Har i hørt - Navnløs
I vil ikke tro det her, men gæt hvem jeg mødte i H&M i dag! Det var helt sikkert Navnløs, for jeg stod lige ved siden af hende da hun skulle have et kontokort, og da ekspedienten bad om et navn, sagde hun ikke havde noget. Nå men hun havde to af sine dejlige børn med, og de stod der som to smukke prinsesser og ventede på deres dronning skulle prøve tøj. Jeg kunne se den ældste begyndte at kede sig, så hun lagde sig ned og kikkede ind under til de andre prøverum. Måske ikke så fedt, for jeg var i gang med at prøve tøj til drag-festen. Nå men altså, som ungen ligger der og kikker, hører jeg hende skråle ud over hele etagen. “Moooaaar, ved du hvad den smællerfede kælling her ved siden af har?” “Var dit sprog skat, det ved du godt det ikke hedder!” lød det promte fra Navnløs. “Undskyld Moooaaar, men den horisontalt udfordrede kvinde herinde ved siden af har altså ikke nogen trusser på!” kom det fra ældstepigen, og i det samme så jeg Britney Spears flygte ud og væk. Tænk jer det stakkels pigebarn, bare fordi hun er kendt kan hun ikke være i fred nogen steder. Lidt efter kommer det fra næstældstepigen “Morskatter, må jeg godt lave kunst”, “Selvfølgelig må du det skattemus” svarer Navnløs. Og tænk jer ved i så hvad, så trækker hun op i kjolen og ligger en læderbøf lige midt på gulvet i H&M, og begynder at modellere det med fingerne. Der kommer selvfølgelig en ekspedient hen og beder hende stoppe, men Navnløs indskyder “Lad nu barnet, hun er nød til at øve sig hvis hun skal blive en stor kunstner en dag!”, men ekspedienten insisterer og til sidst tage Navnløs sine børn under armen og med tvær stemme siger hun “Kom børn, hvis det her sted vil være SÅ umenneskeligt, så vil JEG ikke ligge mine penge her”
Hvad giver i, sådan vil jeg ihvertfald ikke opdrage mine børn.
Det er så sandt som det er sagt, jeg var der selv……amager.
SladderFar
Har i hørt - om Panicroom torsdag, 18. jan 2007
Skrevet af Bach under Bachspejlet, Fiktive Fakta, Sladder, 5 kommentarerNedenstående tekst bør læses med en rynket næse og lettere nasal stemmeføring!
Har i hørt - Panicroom
Nu skal i bare høre. I går aftes var jeg i biffen, og det første der stikker mig i næsen er ram lugt af brugt surkål og drukket juice, men jeg tænker det er nok det kloarkarbejde der var lige udenfor som var årsagen. Mens jeg står der i køen, hvem andre spooter jeg end Panicroom i egen høje person og hendes Vaskemand. Jeg er stensikker for hun havde små lette tiks ved højre øje, og han var klædt helt i hvidt, med cowboyhat og bio-tex tatoveret i nakken. jeg overvejer om jeg skal gå over at sige hej, men luften er så tyk af metahngas at jeg alligevel ikke kan tale. Det står de så og hyggesnakke og ser vel ikke at der er dannet en lille ring omkring dem på ca. to meter hvor der ikke er et menneske. Nå men altså de får deres billet og jeg kan se de skal ind og se den samme film som mig, herligt ikke? Dørene åbner og vi skal ind i salen, og lige som de to skal træde ind siger Panicroom til Vaskemanden “Find du bare vores pladser, jeg kommer…øh… jeg …skal lige….”, og hurtigt smutter hun bag om køen og lidt væk. Et par sekunder efter dukker vi alle os, for vi tror der er sprunget en bombe, men nej det er blot Panicroom der vil delagtiggøre os i sin aftens mad. Den stakkels kontrollør må sætte sig ned, for den trak virkeligt tårer. Panicroom skynder sig indtil sin Vaskemand, og til min gru kan jeg se de skal sidde lige foran mig, ja altså hvad kan man tænke sig efter den opvisning. Jeg har altså svært ved at koncentrerer mig for min øjne løber konstant i vand, fra den ene siver efter den anden. Lige mens helten skal kysse heltinden, ja hvad tror i så der sker, altså, lige mens der er mest stille lukke hun en ud så pudevåret står om ørene på os andre og det hele bliver bare ødelagt. En mand ved siden af hende spørg om hun ikke godt vil holde op? og ved i hvad, hun svarer bare skarpt “man må vel have lov til at slå sine prutter i fred?” Hvad siger i er hun ikke bare en anelse nærtagen?
SladderFar
Har i hørt - om Tanja tirsdag, 16. jan 2007
Skrevet af Bach under Bachspejlet, Fiktive Fakta, Sladder, 5 kommentarerNedenstående skal læsesd med hovedet på skrå, punktum udtaleles med et let smæld med tungen, og kommaer med et sagte hvislelyd. Hvert fjerde mellemrum skal følges op med at hovedet skifter position, rullen med øjene, en hånd gennem håret, kast med nakken eller noget ligende.
Har i hørt - Tanja
Altså i dag var jeg nede i EBgames, og mens jeg stod og kikke på coveret til Burning Crusade kom der en pige ind i butikken. Og jeg siger jer det første jeg tænkte, sådan en billig tøs, hendes bluse var nedringet helt til navlen og man kunne tydlige se hun ingen BH havde på. Så var det jeg fik øje på cola flasken, som hun alstå bare lige skulle sutte på konstant altså, og så var det jeg kunne se det var Tanja, iih altså hvor sjovt er det ikke lige,Tanja og mig i samme butik. Jeg blev straks nysgerrig, så jeg gemte mig bag en blood elf. Jeh kunne høre at hun med en æggende stemme spurgte den meget unge ekspedient om det var her de solgte X-boxes, mens hun skød sine bryster lige op i snuden på staklen. Han blev altså helt rød i hovedet, og da hun kørte en finger ned over sin kavalergang blev han helt befippet. Og hvad tror i, så spørg hun om der ikke er rabat når man nu er sådan en sød og uskyldig pige som hende. Og ved i hvad så give han hende sgu 500kr i rabat. Hvad ligner det, er hun ikke bare en tøjte.
Det er altså sandt, jeg så det selv…amager..
SladderFar
Bræææng - Historien om hvor snotdum en far kan være. mandag, 15. jan 2007
Skrevet af Bach under Bachspejlet, de kære børn, 7 kommentarerTumlingen har fået XP nok og er steget til lvl 3, så nu er hun begyndt i børnehave. Skiftet fra vuggestue til børnehave har ikke været smertefri, men det er en anden historie end den jeg vil fortælle.
Forleden hentede jeg hende i børnehaven, og som sædvanligt fik jeg en modtagelse som om jeg lige var kommet hjem fra 8 måneder i det Øvre Mongoliet. Glæden over at se mig skyldes ikke hun gerne vil hjem, men derimod der er tusinde ting som jeg lige skal se. Munden står ikke stille på hende et sekund, jeg skal se den tegning hun har lavet, og der hvor hun har lagt dukken i seng, om hvordan hun kan kravle op i ribben og kaste sig på madrasserne, om hvis mor eller far som kommer henter nu. Jeg er forbløffet over børns evne til at holde styr på de voksne og hvem der hører til hvem, især når man tænker over min egen manglende evne til at kunne adskille mine kollegaer fra hinanden. Androgyne Lis må altså finde sig i jeg kalder hende Johan en gang i mellem.
Som vi går rundt og jeg får aflagt dagsrapport, ender det ofte med at tingene trækker ud, og jeg bliver utålmodig og vil gerne hjem. Siger jeg så noget i stil med “Tumling kom nu, vi skal at hjem”, så kan jeg være sikker at hun svarer noget i stil med “Nej nej ikk hjæm, dumle lige degner”. Tumlinsk er en meget avanceret dialekt af dansk, som bl.a. kendetegnes ved fonetisk sammenfald mellem D og T, og den næsten totale absens af S. Jeg tror den bedste måde at forstå tumlinsk på er først at tage et kursus i yodansk, der ordstilling og generel gramatik er sammenfaldende. Diverse lokkemetoder faldt fuldstændig til jorden, indtil jeg siger “Kom nu Tumling, det er onsdag idag”, og straks er hun fyr og flamme og vil ud af døren. Hurtigt på med overtøjet, lidt for hurtigt, for det hele er knappet forkert og vender på hovedet. Op i cykeltraileren og afsted der går, i modvind men med opmuntrende tilråb fra burleyen.
Hjemme vil os er der et kryds, hvor hvis man drejer til ventre kommer hjem til os, højre er indtil byen. Naturligt nok drejer jeg jeg til ventre, og i det jeg gør det kommer der et brøl bagfra.
“BRÆÆÆÆÆÆNG”
Jeg bremser hårdt op, for har vi nu tabt noget? Næææh, det hele er der, normalt plejer Mikcey eller et andet tøjdyr på mystisk vis at falde ud af traileren.
“BRÆÆÆÆNG”
Lyder det endnu en gang. Jeg spørger så om vi er kørt den forkerte vej hjem. Vi har en del valgmuligheder når det gælder om at vælge rute hjem, og de dage hvor jeg har tid får hun lov til at bestemme vejen, men i dag har vi travlt så jeg hat taget den korteste tur. Jeg træder cyklen op og kører de sidste 50m hjem, imens går hun fuldstændig amok bagi.
“bræng bræng bræng”
Lyder det konstant fra hende, og hun stemmer imod gulvet i traileren så hun går i bro. Prøver om hun kan flå selen op (hvilket hun kan hvis bare slapper af, men heldigvis ikke når hun er sur). Da vi er kommet hjem er hun fuldstændig opløst af gråd, og hulker konstant “bræng bræng”. Da jeg lukker hende ud af selen, tager fanden ved hende og hurtigere end jeg kan nå at reagere er hun ude på fortovet og på vej ind mod byen. Jeg kaster mig i fuldt løb for at indhente hende, hun kan faktisk løbe ret stærkt når hun har lyst. Jeg får hende indfanget og løfter hende hjem, og hun bruger alle mulige tænkelige midler til at slippe fri, alt i mens mantraet “bræng bræng bræng” hysterisk bliver frembragt.
Da vi kommer ind er hun stadig helt ude for nogen form for pædagoisk rækkevidde eller andre kommunikationstekniker. Min kone prøver om hun kan trænge ind til hende, men lige lidt hjælper det. VI prøver om der er noget vi skal hente til hende, logikken siger vel at bræng=bring. Hun snøfter bare “ja, bræng….brææng”. Vi spørger om hun vil have en knækker (tumlinsk for knækbrød), og det hjælper lidt så men hun står og spiser den siger “så tumling, når du har spist den så skal vi til micro-spring”. I samme sekund som jeg siger det lyser hun op i ansigtet og tre sekunder efter kan man høre lyden af min hånd der klasker mod min pande. For en i den da hvor kan man være dum nogen gange. Hun var jo panisk angst for vi ikke kom til gymnastik, som vi altid er om onsdagen, hun elsker bare at hoppe rundt på puderne, og kravle op i ribberne for at lade sig falde ned på madrasserne. Så bræng=spring som i micro-spring, jaj ja tumlinsk er et ret svært sprog at forstå for en der kun kan dansk og engelsk
Natsværmeri II mandag, 15. jan 2007
Skrevet af Bach under Bachspejlet, Natsværmerlisten, 6 kommentarerDet meste af weekenden var det Moloko der tæskede gennem min mp3-afspiller, så hvorfor ikke hylde noget med dem
Moloko - Forever Free
Måske ikke det mest kendte nummer med dem, men absolut det mest dynamiske de har lavet. Starter relativt stille ud, for med hvert eneste taktslag at øge driven, og komme i en total symfonisk oplevelse. Jeg kan huske jeg oplevede nummeret live, hvor Róisín Murphy kun var iklædt et stort sjal, som flagrede omkring hende krop til musikken, og de få glimt man fik af hende nøgne krop, understøttede fuldt ud teksten. Forever free er rigtigt godt nummer hen på de sene timer, når man skal kæmpe sig igennem kl 4 krisen og overleve frem til “fyraften”. Stykket egner sig virkeligt godt hvis man ligger på motorvejen en sen nattetime, bare så længe man husker at holde øje med speederen
—————————–
Natsværmerlisten
Moloko - Forever Free
Portishead - Glory Box
Massive Attack - Unfinished Sympathy
Hvor syret er det lige? lørdag, 13. jan 2007
Skrevet af Bach under Bachspejlet, 12 kommentarerMin bedste ven kontaktede mig over MSN her i går. Han havde lige fået en forespørgsel på MSN, fra en af sine kvindlige bekendte. Samtalen var forløbet nogenlunde sådan her.
Pigen: “Hej DC”
DC: “Hej hej, hvordan har du det, det er er da længe siden. Hvad er der nu galt med din computer?” (Skal nævnes at DC er dataingeniør)
Pigen:”nej nej, den kører skam fint, men………..”(en længere pause inskydes her)
DC:”Men hvad, sig det nu?”
Pigen:”Du kender Bach rimeligt godt ikke?”
DC:” Jo det skulle jeg mene, men hvor i fanden kender du ham fra?”
Pigen:”Ahmm, kender ham ikke rigtigt, med snakkede med ham nytårsaften”
DC:”Øh nå, så vidt jeg ved, så sad han og kedede sig den aften!”
Pigen:”Nej, i denne nytår, nytåret 2001/2002!”
DC:”OK, nu er jeg totalt lost. Dengang var vi to da til fest i Ringkøbing hos Torben, og Bach var i Odense”
Pigen:” Ja det er rigtigt”
DC:”Hvordan fanden har du så snakket med ham!”
Pigen:” Jo kan du huske du fik det ret dårligt efter midnat”
DC:”Jeg prøver at glemme, men alle skal åbenbart gøre mig opmærksom på den lille episode” (Jeg har fået forstalt hvad der skete, og det er virkligt en af de øjeblikke i sit liv man ønsker at slette)
Pigen:” Nå men kan du huske din mobil ringede og du bad mig tage den, i mens du talte i den “anden” telefon?”
DC:”Næææh, jeg havde jo travlt”
Pigen:”Nå men det var Bach der ringede, og da du ikke var i stand til at snakke med ham, så sludrede vi en times tid”
DC:” Ja og hvor vil du hen med det”
Pigen:”Jeg tænkte om du ikke kunne give mig hans telefonnummer”
DC:”Øhh, det er mere 5år siden i snakkede sammen, og nu vil du i kontakt med ham. Han er altså gift og har børn nu”
Pigen:” Nå øv…….”
Pigen:” Kan du ikke give ham mit nummer og sige han kan ringe hvis han bliver single?”
DC:”HVAAAAD???”
—————————————–
Må sige jeg grinede min røv i laser jeg læste det her. Kan da godt blive lidt stolt over at have gjort et så positivt indtryk på en pige at hun stadig tænker på mig 5 år senere, men hun lyder måske også en anelse desperat. Og Nej jeg har ikke hendes telefon nummer 
Samtalen forsætter et stykke tid endnu, og jeg kunne så læse at hun havde prøvet div. dating sites, og hun mente hun havde på ca. den halve time vi snakkede sammen fået mere af vide end de sites giver. Jeg var single den gang, så jeg har nok flirtets for vildt i telefonen, selvom jeg kan huske samtalen i grove træk er der mange detaljer som er forsvundet med tømmermændene. Sjovt er det nu;)
Natsværmeri I fredag, 12. jan 2007
Skrevet af Bach under Bachspejlet, Natsværmerlisten, 2 kommentarerDet er vel nok ved at gå op for de fleste at jeg er begyndt at arbejde om natten. Det har sine fordele og sine ulemper. En af fordelene er at jeg kan gå og lytte til natradioen på DR. Det gode ved DR fremfor Voice eller nogen af de andre pengekanaler er at musikken er meget varieret, så jeg kan komme bredt omkring inden for musikverden.
Det er desværre gået op for mig at jeg ikke længere hører så meget musik som jeg gjorde førhen. Anlægget derhjemme er sjældent tændt, for TV’et har første priotet, Krønikken, Rejseholdt, CSI og det der ligner er vigtigere end P3klub. Den gang jeg var single, stod TV’et mest til pynt eller flimrede med VIVA. Når anlægget endelig er tændt, så spiller det kun musik som “vi” alle kan holde ud at høre på. Bevares George Michael, Madonna, Nora Jones, Queen og Katie Melua laver da alle god musik som spiller til hjertet, men det er bare ikke nok til mig. Jeg skal have musik der synger i hjertet, bliver klemt inde i mine hjertekamre og forsøger at skære sig ud. Musik der danser rundt i mine neuroner og udfordre mig, gør mig skør, gør mig opstemt, gør mig deprimeret, blot gør mig.
Men nu hvor jeg er kommet til musikken mere massivt, er det gået op for mig at jeg hvor meget jeg har savnet den. Nu hvor jeg har genfundet min musik, vil jeg dele den med jer. Med tiden vil jeg opbrygge Natsværmerlisten, en liste over musik som jeg drages af som en narsværmer drages af et tændt stearinlys, musik som hvis den spillede forevigt ville jeg fanges af flammen og brænde op.
I nat spillede de to af demest nervefyldte numre der nogensinde er lavet, lige efter hinanden og jeg glæd ind i en tilstand af eufori, som nok gik udover mit arbejde, men den må jeg tage med chefen imorgen.
Massive Attack - Unfinished Sympathy
Uden tvivl en af 90′ernes største numre. Shara Nelson melankolske vocal der udtrykker smerten i at elske, får mig til at drømme mig væk. Når melodien spiller bliver jeg sat på et tog som slanger sig gennem natten, over mig skinner stjernerne og jeg kan havet i horisonten.
Jeg ved det godt, jeg prøver at lade være men det er svært.
Portishead - Glory Box
Et andet mesterværk fra 90′erne. En stille og forsagt sang som skærer sig lige indtil benet. Beth Gibbons spinkle vokal får beskytter instinktet frem i mig, hun er så sårbar, så alene, så lille. Jeg ville ønske jeg kunne få hende til at blive den kvinde som hun ønsker, men det er umuligt for smerten i sangen brænder mig og jeg kan ikke komme ind til hende. Hun står på den anden side af floden og blot venter på jeg kommer og tager hende, men jeg tør ikke det er for skræmmende.
Natsværmerlisten
- Massive Attack - Unfinished Sympathy
- Portishead - Glory Box
Ja jeg er medieliderlig…….. onsdag, 10. jan 2007
Skrevet af Bach under Bachspejlet, blogging, Kommentarer…ok måske ikke helt så slemt… men det varmer da at opdage en af mine indlæg er blevet udvalgt til at komme i URBAN…….. og mens jeg så sidder og stener på bloggen her i nat…….. ja så opdager jeg noget nyt………der er simplethen blevet oprettet en ny kategori på bloggen hovedside……….. endda en katagori som jeg har fået lov til at navngive….. eller det kan jeg ihvertfald bilde mig ind……….URBAN har simpelhen valgt og oprette en kategori som hedder “de kære børn”…….og jeg er da slet ikke ked af det, selvom jeg nok måske kan føle mig lidt presset til at skrive noget mere om tumlingen………..men bare rolig kære blogger, jeg vil ikke lade presset tynge mig men derimod give mig styrke……..så forvent lidt flere små historier om tumlingens eventyr i fremtiden.
Men uanset hvor meget jeg lige har lyst til at rose mig selv, så er jeg nød til at bøje mig. For i kategorien “de kære børn” er der en blog som skiller sig ud på det ypperste. En blog om et bestemt barn som jeg vil tro vi alle på bloggen er kommet elske uden at have mødt ham. Det er selvfølgelig Junior’s verden, som bliver så smukt og enkelt beskrevet af hans mor. Bliv endelig ved med at skrive kære stille pige, hvert eneste korte som lange indlæg nyder jeg.
