Læs ikke dette indlæg hvis du er skruk eller fødselsjunkie. tirsdag, 20. feb 2007
Skrevet af Bach under Bachspejlet, de kære børn, husband vs wife, 31 kommentarerI skrivende stund er det 24 timer siden at min kone knækkede mit over i smerte. De sorte spejdere var begyndt i radioen, og vi havde lige snakket om at det måske kunne tage 14 dage mere inden at fødslen ville gå igen. Min kone tror bare det er en ekstrastærk plukkeve, men da der kommer en til 7 minutter senere kommer jeg i tvivl om det “kun” er plukkeveer. Så jeg springer ud i bilen, fræser ned i børnehaven, og er der kl 14:24. Kl. 15:04 er jeg tilbage igen, med en relativt modarbejdende Tumling, kæften er fyldt med fastelavnslik. Hun bliver smidt (ret bogstaveligt) ind til naboen, alt imens jeg ringer til mine forældre og siger de SKAL komme og hente hende der. Kl. 15:06 ringer jeg til fødegangen og siger vi er på vej, selvom min kone råber i baggrunden “jeg tror ikke [indsæt forpint skrig]……det er nu[støn]….av”. Da klokken er 15:12 har jeg fået min kone bakset ud i bilen, selvom hun stadig påstår hårdnakket at det kun er plukkeveer. Jeg gasser op og afsted mod Kolding det går, ikke i lovmæssigt korrekt hastighed, men sikkert og med en undskyldning som nok de fleste betjente vil kunne acceptere. Vi ankommer til Kolding sygehus godt og vel kl 15:34, og vi får os stavret frem til fødegangen på ti minutter. Af en eller anden grund ligger man altid fødegangen så langt væk fra indgangen som muligt. Da klokken er 15:46 kommer der en jordemoder og kikker på min kone, og det begynder at gå op for min kone at det her er nok særiøst. Jordemoderen og mig beslutter i fællesskab at sætte min kone under administration, grundet min kones ekstremt dårlig dømmekraft. Vi havde planlagt for længe siden at min kone skulle føde i vand, da vi havde hørt det skulle være med til at lindre smerterne og tage noget af presset på kroppen. Vi får lige knapt tændt for vandet til fødekarret, da fosterhinden sprænger og barnet sætter sig i bækkenet. Smerten vælter min kone ned på alle fire, og vi indser vi må opgive det med vandkarret for nu er det hvis nu. Vi får hende bakset fra fødekarret over til en fødebriks, trækkende et spor af fostervand, blod og andet godt! Vi får med møje og besvær lagt hende op på briksen mellem to kraftige veer. Sådan omkring kl 16:10 får min kone fremstammet om hun ikke kan få lidt smertestillende, så som en forhammer eller noget totalbedøvelse. Desværre er vi åbenbart så tæt på at at hverken epidural eller anden form for lindring kan komme på tale, lige med undtagelse af lattergas. Jordemoderen siger dog at hun helst havde set at vi ventede med det til de sidste 15 minutter, men hvis jeg nu insisterede, hvilket jeg gjorde, så kunne hun godt få en let dosis lattergas. Lattergassen har en særdeles god effekt, hendes vejrtrækning skifter fra at lyde som en blæsebælg på overdrive, til at være en efterårsstorm ved vesterhavet. Hendes skirg ændre også karakter fra at være en gris på vej til slagtning til at lyde som den tasmanske pungdjævel, hvilket jordemoderen siger giver kræfter istedet for at bruge dem. Tja hvad ved jeg hun er nok klogere på det punkt end jeg er, i hvertfald bliver min kone mere klar i hovedet og begynder at sammenarbejde i stedet for at modarbejde jordemoderen. Kl 16:23 får min kone en presseve og man kan se issen på barnet, derefter en presseve mere og hele hovedet kommer ud, så kommer den sidste presseve og som skudt ud af en kanon (ret bogstaveligt forstået) kommer vores søn til verden kl 16:26. Ligeså hektisk som det hele var inden, lige så roligt bliver alting på et øjeblik. Her er han så, vores søn, en lille krabat på 4066g og 55cm.
Det hele tog mindre en 2½ time fra første ve til den dejlige lille fyr kom til verdenen, og det skal jeg lige hilse at sige er meget hurtigt. Måske lidt for hurtigt, for man når slet ikke at ”nyde” hele den oplevelse som en fødsel er. Vi har det alle godt, min kone er selvfølgelig ret afkræftet, men alligevel afslog vi et tilbud om at få to nætter på patienthotellet og tog hjem kl 22 samme dag. Det var en dejlig nat vi havde, for første gang i 2 måneder kunne min kone sove mere end 1 time uden at blive vækket af smerter, kvalme eller karatespark i mellemgulvet. I morges hentede jeg så Tumlingen hos mine forældre, og jeg var noget forbavset over hvor meget hun er vokset på en enkelt nat, hun er jo slet ikke længere min lille baby, nu er hun min lille pige.
Vi har kun en kamp tilbage, og det er at finde ud af hvad barnet skal hedde. Vi har nogen navne oppe at rotere, uden de dog ikke kan skiftes ud, men vi vælger måske at opkalde ham efter sin oldefar Hektor eller sin tipoldefar Linus eller noget helt tredje.
PS: Hvis du nu er blevet endnu mere skruk eller f’junkie oven på det her, så er det din egen skyld, jeg havde advaret.
KONKURRENCE- skriv om naturen søndag, 18. feb 2007
Skrevet af Bach under Bachspejlet, Naturoplevelser, 7 kommentarerJeg har jo været så heldig, eller skulle man sige åbenmundet, at jeg har vundet den konkurrence som vores allesammens sladdertaske Dope har udskrevet. Udover æren og en præmie, så har jeg vundet den tunge ret til at beslutte hvad næste emne skal være. Jeg har nu siddet i flere dages meditation for at finde ud hvad emnet skal være, og mange idder har været oppe. Skal vi blogge om smølfer, elefanter, stjerner, mayonaisetuber eller noget helt femte. I kan godt se at det har været en svær beslutning, for det skal jo gerne være noget alle kan associasere sig til.
Forleden var jeg ud og gå en tur og mens vi gik langt vandkanten kom der en flok svaner henover hovedet på os. Tumlingen var meget benovet over de store fugle, lige indtil de landede foran os. Vingeslagene fra de store fugle blæste os i ansigtet, og Tumlingen blev ret bange og vil op og hænge. Som hun hang der var svanerne straks meget pænere og hun kaldte “hej svanerer” til dem, og vi kastede lidt fransbrød ned til dem. Det synes hun var rigtigt skægt.
Det er den slags små og store oplevelser jeg gerne vil høre om skriv som det passer dig bedst. Lad os høre om hvordan du oplever naturen, er det nok for dig at sparke til duerne på Kgs. Nytorv, eller har du det bedst når det er storslået og du står på kanten af Grand Canyon, eller skal du have naturen helt ind på livet og opføre dig som en tosse når vinden blæser.
Så er det frem med vandreskoene ud og opleve og når i kommer hjem så skriv og katagoriser det under Naturoplevelser.
Har i hørt - om Bach onsdag, 14. feb 2007
Skrevet af Bach under Bachspejlet, Fiktive Fakta, Sladder, 7 kommentarerLæsevejledning:
Nedenstående bør helst læses på dansk!
Har i hørt - Bach
Her den anden dag sad jeg på netcafé og var igang med at læse lidt indretningstips af tumletigeren, ikke vidre imponerende minder mest om en explosion i en farvefabrik. Henover skærmen skimter jeg Bach, jeg er stensikker på det er ham for han har en t-shirt på hvor der stå ”I [hjerte] tumling”, der kan ikke være nogen tvivl vel ? Nu er det jo ikke fordi jeg er nysgerrig men jeg synes da lige jeg skulle se havd han havde gang i. Tro mig om han ikke sufede rundt inde på noget de kalder “URBANbloggen”, jaja hvad de unge ikke interessere sig for nu om stunder. Der stod noget om at man kunne deltage i en konkurrence og vinder store store præmier. Heldigvis er Bach en der tænker højt, så jeg kunne høre at han sagde den ville han vinde, uanset hvilke midler der skulle til. Så han gik i gang med at skrive, skribble og skrabble, og jeg tror endda at mellemrums tasten led overlast. Han sad længe og grublede over det han havde skrevet, og så udbrud han “Det er sgutte godt nok, der må skrappere midler til”. Ud af cafeen han skred han, uden at betale de 15kr for den tid han havde siddet ekstra. Han strøg op på sin cykel og afsted det gik, han kører rådent, men i sikker stil. Jeg skyndte mig at praje en taxa, og sagde til chafføren at han skyulle følge den cykel. (Har altid haft lyst til at sige den sætning). Da vi kom ud på hovedvejen lå der en bilist og sprærrede vejen for os, hendes bil vrikkede med røven værer end en gås på vej til marked. Da det endelig lykkedes os at overhale kun jeg se det kun kunne være Dope der var kørte den. Hun var jo ikke mere end tre æbler høj, og på bagsædet var er fyldt med lamper der var sååååå meget sidste års model. Hvorfor har pigebarnet dog ikke fået hængt dem op, og antikbronze var altså smart i 2006, men vi skriver 2007 nu, daah!
Det lykkedes os at få kæmpet os til staden, taxachafføren havde svært ved at holde på hjul med Bach, men vi tabte ham aldrig af synes. Så var det jg kunne se at Bach ledte efter URBANs redaktion, for han strøg ihvertfald lige igennem deres reception. Jeg nåede desværre ikke med ind og blev stoppet af deres gorillaer, men smart som jeg nu er så jeg lige et grønt bud låne deres toilet og jeg fik listet mig derind. Med lidt møje og besvær fik jeg bagbundet ham så jeg kunne tage hans tøj og under påskyd af at skulle aflevere en pakke kom jeg ind.
Inde på redaktionen kunne jeg høre Bach spurgte efter Dope, men den søde dame ved receptionen sagde at de ikke kendte nogen Dope her, men hvad drejde det sig om. “Jo” sagde Bach “det er den her konkurrence i har udskrevet, jeg vil gerne snakke med den der er ansvarlig for den”. “Ahh så skal du snakke med Digilouise, hun sidder inde på sit kontor derovre!” sagde den søde dame ved skranken. Målrettet gik Bach ind på kontoret og lukkede døren efter sig. Desværre nåede jeg ikke at kamuflere mig som en stuebirk og snige mig med ind. E´fter en god times tid kom Digilouise ud med uglet hår, og med et sageligt smil om læberne sagde hun “Jeg tror vi lukker den sladder konkurrence imorgen, jeg har fundet en vinder”
Jeg er foraget, godt gammeldaws foraget, man kan åbenbart ikke vinde en konkurrence på URBAN uden man skal tage ufine metoder i brug, og ligge i med dommeren. Hvad giver i mig……
SladderFar
Det er hårdt at være far. tirsdag, 13. feb 2007
Skrevet af Bach under Bachspejlet, de kære børn, 4 kommentarerHer er en lille advarelse til jer som går og overvejer at få børn (jer der har kender nok problemmet)
Vi har fået opbygget nogen små ritualler mht. sengetider. Faste rammer, men måske lidt omstændige. Først er der tandbørstningen, det har voldt lidt problemmer, men efter at det er blevet gensidig børstning går det meget nemmere. Så at min gane og svælg må bløde lidt for det må man bare tage med. Så er der natøjet, har kan man godt mærke hun er en pige, for det tager Tumlingen mange overvejelser inden hun beslutter sig for om det skal være pyjamas, natkjole eller blot trusser&ble hun skal sove, men det gælder om at være tålmodig for indblanding på det forkerte tidspunkt fra far eller mor, kan nemt udskyde hele procesen en halv time.
Så skal vi ind på hendes værelse, og først skal alt lys i rummet tændes, i den rigtige rækkefølge. Så skal jeg ligge ig i hendes seng, med hovedet på den store pude, og hun ligger sig ved siden af på den lille pude. Når vi så har bøvlet lidt for at ligge helt rigtigt skal vi læse byggebob, og navne på hans maskiner skal helst råbes. Når byggebob er slut finder vi sangbogen frem og synger “hare lette tå” “lille kat” “vagger barn” og altid tilsidst “sole rød”. Så skal alt lyset slukkes og så ligger hun sig ved siden af mig igen. Min ene arm bliver låst fast i hendes greb, den anden hånd bruger hun til at lege med mit skæg. Ethvert forsøg på at slippe væk bliver kviteret med et “NEJ FAR….sove nu”, åhja så kan man jo ligeså godt lukke øjnene. Det er jo ikke fordi fjernsynet viser noget som vil styrte min verden i ruiner hvis jeg gik glip af det. Nogen timer senere kommer min kone ind og vækker mig for at fortælle mig jeg snart skal på arbejde. Det er ret hårdt!
Nattevagten fredag, 2. feb 2007
Skrevet af Bach under Bachspejlet, Sundhed, 2 kommentarerMin makker er syg, og produktionen sat i bero fordi vi ikke kan få råvarer. Skyldes hvis nok det skib som kæntrede ovre ved England for nogen dage siden. Så kl. 3 i nat gik de sidste i produktionen hjem og kun QC(mig!) og vedligehold blev tilbage.
Fabrikken tager sig helt anderledes ud når lyset er slukket og maskinerne sat på standby. Er lidt skummelt at gå rundt og kun se kontrollamperne blinke, og robobeternes silhuetter blinke op på hallens vægge fra lyset smedenes tig-svejser.
Er egentligt blevet ret glad for det har natteroderi, er ikke så hårdt som jeg umiddelbart troede. Har faktisk fået meget mere hverdag end tidligere, hvilket jo også betyder mere tid sammen med tumlingen og min kone. Det er værste er weekenderne, er meget svært at omstille sig.
Nå jeg må ud på lagere og hente nogen prøver så jeg kan lave mit arbejde………….håber ikke jeg støder ind i Ulf Pilgård………..
Er du til rollespil så tjeck lige…. torsdag, 1. feb 2007
Skrevet af Bach under Bachspejlet, Rollespil, 1 kommentar
Sidste frist for tilmelding er idag, så skynd dig. Er du ikke til rollespil, så prøv alligevel 
Bach - kender i manden - bare lidt. torsdag, 1. feb 2007
Skrevet af Bach under Bachspejlet, 12 kommentarerPå uopfordring fra Explosion….hvor godt kender i mig? Tag quizen og forbavs mig, skræm mig …… vinderen får en kop kaffe sammen med mig (mælk og sukker er valgfrit, kan byttes til the eller en Nikoline)
http://www.quizyourfriends.com/quizpage.php?quizname=070131210916-761429&
