Nogen gange er det vel ok at blive skuffet…. lørdag, 22. sep 2007
Skrevet af Bach under Bachspejlet, husband vs wife, 8 kommentarerForventninger er noget træls og irriterende stads. På det seneste har det været begrænset hvor meget jeg har været sammen med min kone, på den ene eller anden måde. Hverdagens evindelig tummerum (som langt henad vejen ikke er en dårlig ting) er faldet ind i en rutine med at jeg tager på arbejde, kommer hjem og får kastet Tumlingen og Spirillen i min favn, mens flyver rundt med de to sætter hun sig i sofaen, og fedter rundt på sin blog/forum og når tid er går madlavningen i gang og så efterfølgende spisning opfulgt af en sengelægning. Resten af aften foregår foran hver vores skærm for til sidst at besvime indtil det første barn vågner og skriger.
Vi er begge lettere irriteret på den situation, fordi vi mener vi ser for lidt til hinanden, og sjældent snakker sammen (alt samtale skal som reglen overdøve et stykke legetøj der bliver banket hårdt i gulvet, en skrigende unge eller et barn som overhovedet ikke fatter konceptet “jeg ignorer dig lige nu”). Så i fredags foreslog jeg at vi skulle holde hyggeaften(uden computer) i aften (fredag) efter at børnene var lagt i seng (og sov), og som sædvanlig blev jeg afspist med det samme svar om at det vil hun tænke over. Så i formiddags ringende hun og sagde at hun syntes vi skulle leje en DVD, købe noget god mad og åbne en flaske vin i aften, for hun var rigtig frisk (tro da fa’en jeg havde taget hundevagten).
Som sagt så gjort, og vi får lejet en eller film som passer til hendes smag. Noget med Drew Barrymore(hende med kinderne) og Hugh Grant (ham med den åbne mund), og vi får grillet en god kylling (skal lige nævne at alt vejr er grill vejr så længe parasollen er stor nok). Vi går i gang med projekt “Sov for satan børn”, min kone har trukket det Spirillen hvilket betyder hun har den nemme, men jeg kæmpe godt 1½ time med tumlingen. Da jeg langt om længe får kæmpet mig tilbage til stuen sidder hun i sofaen med den bærbare og ser “Vild med Dans” (jeg ser fjernsyn, og det der pladderskvadder har da ikke fået mig til at ændre på det) og vi er absolut nødt til at se det færdig, fordi Vicki Jo, Lai Yde, kjoler, pæne……..yadda yadda………..
Jeg får kæmpet mig igennem programmet og laver gode miner til slet spil, vi smækker DVD’en i, proppen af flasken og så går der godt et kvarter af filmen og ZZZZZZZZZZZZzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzz. Så er hun edderpetervæltme faldet i søvn……. ikke lige min definition af en hyggeaften……. indrømmet jeg blev skuffet, og nu ved jeg nok der er mange der synes at det kunne jeg ikke tillade mig, men det blev jeg altså…..
Jeg har dog tømt resten af vinen, og jeg er ikke engang særligt meget til vin……
Hvad var det lige der skete……… onsdag, 19. sep 2007
Skrevet af Bach under Bachspejlet, 2 kommentarerJeg er nok ikke den mest stabile blogger her på URBAN, jeg er nok heller ikke den mest læste og i bund og grund gør det mig ikke noge, for dem jeg ønsker skal læse det ved jeg også at de gør. For jeg skrive kun når jeg har et tidmæssigt overskud, hvilket oftes, men ikke altid, hænger sammen med mit mentale overskud. Den seneste tids stilstand på bloggen har været meget bevidst, for godt en måned siden, hvad de opmærksomme og endnu ikke Alzheimer påvirkede læsere vil huske, startede jeg på et nyt job. Ved et tilfælde uden sammenligning blev jeg tilbudt en stilling i et mindre forskningfirma som bare passede til mine drømme. Så jeg sagde farvel til et trivielt, dog vellønnet, job med kvalitetskontrol og ledelsesansvar, og goddag til et job hvor jeg får lov at snuse, smage, snage, tænke, læse, studere, skrive, udvikle, afprøve og alt hvad hjertet kan begære for nysgerrig person som mig.
For første gang i 4 år er jeg tilbage i verden hvor jeg føler mig tilpas, og jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har haft en sådan glæde ved at komme på arbejde, men jeg har jo også en dejlig familie jeg skal passe. Derfor møder jeg ind tidligt om morgenen så jeg kan få udrettet så meget som muligt, for at komme tidligt hjem og tumle rundt med dem begge. Så da jeg ikke har særligt meget tid på at skrive mens jeg er på job (noget af en anderledes situation end det gamle job) og det er mildes talt umuligt at mens Tumlingen hopper på min mave og Spirillen savler mig i øjet. Når jeg så rammer aften og begge sover, er der ikke meget vand på kedlen til at holde dampen oppe, derfor bliver det kun til tanken om at skrive og savet en del brænde.
Min blog er ikke død, men pulsen er ret svag for tiden, med lidt håb og alt det andet pjat kan det være jeg for lavet lidt mere…… på bloggen altså….
