Dagens bedste oplevelse…… tirsdag, 19. jun 2007
Skrevet af Bach under Bachspejlet, de kære børn, Kommentarerdet ringer på døren…… huset ligner kun ½-lort…….. jeg åbner……….. op i favnen springer Tumlingen smækfuldt med trøstechokolade og et kæmpe smil………… der bliver hun hængende i 3-4 min………………………. indtil jeg får hele historien om turen i tivoli, på stranden, i høje slot, tumle med morfar………..
Så gjorde det ikke så meget at de kom lidt tidligere, og min kone havde forventet at huset så ud som det gjorde nu hun kom (næsten) uden varsel………..og det ser stadig sådan ud 
Læs ikke dette indlæg hvis du er skruk eller fødselsjunkie. tirsdag, 20. feb 2007
Skrevet af Bach under Bachspejlet, de kære børn, husband vs wife, 31 kommentarerI skrivende stund er det 24 timer siden at min kone knækkede mit over i smerte. De sorte spejdere var begyndt i radioen, og vi havde lige snakket om at det måske kunne tage 14 dage mere inden at fødslen ville gå igen. Min kone tror bare det er en ekstrastærk plukkeve, men da der kommer en til 7 minutter senere kommer jeg i tvivl om det “kun” er plukkeveer. Så jeg springer ud i bilen, fræser ned i børnehaven, og er der kl 14:24. Kl. 15:04 er jeg tilbage igen, med en relativt modarbejdende Tumling, kæften er fyldt med fastelavnslik. Hun bliver smidt (ret bogstaveligt) ind til naboen, alt imens jeg ringer til mine forældre og siger de SKAL komme og hente hende der. Kl. 15:06 ringer jeg til fødegangen og siger vi er på vej, selvom min kone råber i baggrunden “jeg tror ikke [indsæt forpint skrig]……det er nu[støn]….av”. Da klokken er 15:12 har jeg fået min kone bakset ud i bilen, selvom hun stadig påstår hårdnakket at det kun er plukkeveer. Jeg gasser op og afsted mod Kolding det går, ikke i lovmæssigt korrekt hastighed, men sikkert og med en undskyldning som nok de fleste betjente vil kunne acceptere. Vi ankommer til Kolding sygehus godt og vel kl 15:34, og vi får os stavret frem til fødegangen på ti minutter. Af en eller anden grund ligger man altid fødegangen så langt væk fra indgangen som muligt. Da klokken er 15:46 kommer der en jordemoder og kikker på min kone, og det begynder at gå op for min kone at det her er nok særiøst. Jordemoderen og mig beslutter i fællesskab at sætte min kone under administration, grundet min kones ekstremt dårlig dømmekraft. Vi havde planlagt for længe siden at min kone skulle føde i vand, da vi havde hørt det skulle være med til at lindre smerterne og tage noget af presset på kroppen. Vi får lige knapt tændt for vandet til fødekarret, da fosterhinden sprænger og barnet sætter sig i bækkenet. Smerten vælter min kone ned på alle fire, og vi indser vi må opgive det med vandkarret for nu er det hvis nu. Vi får hende bakset fra fødekarret over til en fødebriks, trækkende et spor af fostervand, blod og andet godt! Vi får med møje og besvær lagt hende op på briksen mellem to kraftige veer. Sådan omkring kl 16:10 får min kone fremstammet om hun ikke kan få lidt smertestillende, så som en forhammer eller noget totalbedøvelse. Desværre er vi åbenbart så tæt på at at hverken epidural eller anden form for lindring kan komme på tale, lige med undtagelse af lattergas. Jordemoderen siger dog at hun helst havde set at vi ventede med det til de sidste 15 minutter, men hvis jeg nu insisterede, hvilket jeg gjorde, så kunne hun godt få en let dosis lattergas. Lattergassen har en særdeles god effekt, hendes vejrtrækning skifter fra at lyde som en blæsebælg på overdrive, til at være en efterårsstorm ved vesterhavet. Hendes skirg ændre også karakter fra at være en gris på vej til slagtning til at lyde som den tasmanske pungdjævel, hvilket jordemoderen siger giver kræfter istedet for at bruge dem. Tja hvad ved jeg hun er nok klogere på det punkt end jeg er, i hvertfald bliver min kone mere klar i hovedet og begynder at sammenarbejde i stedet for at modarbejde jordemoderen. Kl 16:23 får min kone en presseve og man kan se issen på barnet, derefter en presseve mere og hele hovedet kommer ud, så kommer den sidste presseve og som skudt ud af en kanon (ret bogstaveligt forstået) kommer vores søn til verden kl 16:26. Ligeså hektisk som det hele var inden, lige så roligt bliver alting på et øjeblik. Her er han så, vores søn, en lille krabat på 4066g og 55cm.
Det hele tog mindre en 2½ time fra første ve til den dejlige lille fyr kom til verdenen, og det skal jeg lige hilse at sige er meget hurtigt. Måske lidt for hurtigt, for man når slet ikke at ”nyde” hele den oplevelse som en fødsel er. Vi har det alle godt, min kone er selvfølgelig ret afkræftet, men alligevel afslog vi et tilbud om at få to nætter på patienthotellet og tog hjem kl 22 samme dag. Det var en dejlig nat vi havde, for første gang i 2 måneder kunne min kone sove mere end 1 time uden at blive vækket af smerter, kvalme eller karatespark i mellemgulvet. I morges hentede jeg så Tumlingen hos mine forældre, og jeg var noget forbavset over hvor meget hun er vokset på en enkelt nat, hun er jo slet ikke længere min lille baby, nu er hun min lille pige.
Vi har kun en kamp tilbage, og det er at finde ud af hvad barnet skal hedde. Vi har nogen navne oppe at rotere, uden de dog ikke kan skiftes ud, men vi vælger måske at opkalde ham efter sin oldefar Hektor eller sin tipoldefar Linus eller noget helt tredje.
PS: Hvis du nu er blevet endnu mere skruk eller f’junkie oven på det her, så er det din egen skyld, jeg havde advaret.
Det er hårdt at være far. tirsdag, 13. feb 2007
Skrevet af Bach under Bachspejlet, de kære børn, 4 kommentarerHer er en lille advarelse til jer som går og overvejer at få børn (jer der har kender nok problemmet)
Vi har fået opbygget nogen små ritualler mht. sengetider. Faste rammer, men måske lidt omstændige. Først er der tandbørstningen, det har voldt lidt problemmer, men efter at det er blevet gensidig børstning går det meget nemmere. Så at min gane og svælg må bløde lidt for det må man bare tage med. Så er der natøjet, har kan man godt mærke hun er en pige, for det tager Tumlingen mange overvejelser inden hun beslutter sig for om det skal være pyjamas, natkjole eller blot trusser&ble hun skal sove, men det gælder om at være tålmodig for indblanding på det forkerte tidspunkt fra far eller mor, kan nemt udskyde hele procesen en halv time.
Så skal vi ind på hendes værelse, og først skal alt lys i rummet tændes, i den rigtige rækkefølge. Så skal jeg ligge ig i hendes seng, med hovedet på den store pude, og hun ligger sig ved siden af på den lille pude. Når vi så har bøvlet lidt for at ligge helt rigtigt skal vi læse byggebob, og navne på hans maskiner skal helst råbes. Når byggebob er slut finder vi sangbogen frem og synger “hare lette tå” “lille kat” “vagger barn” og altid tilsidst “sole rød”. Så skal alt lyset slukkes og så ligger hun sig ved siden af mig igen. Min ene arm bliver låst fast i hendes greb, den anden hånd bruger hun til at lege med mit skæg. Ethvert forsøg på at slippe væk bliver kviteret med et “NEJ FAR….sove nu”, åhja så kan man jo ligeså godt lukke øjnene. Det er jo ikke fordi fjernsynet viser noget som vil styrte min verden i ruiner hvis jeg gik glip af det. Nogen timer senere kommer min kone ind og vækker mig for at fortælle mig jeg snart skal på arbejde. Det er ret hårdt!
3 guldkorn fra tumlingen. onsdag, 31. jan 2007
Skrevet af Bach under Bachspejlet, de kære børn, 3 kommentarerI går præsterede tumlingen at fyre tre små gudkorn af som fik smilet frem på vores læber.
Den første:
Vi havde været ude og handle, og i stedet for at lad mig hente hende i børnehaven alene, så kunne vi jo begge gøre, selvom min kone har ret svært ved at forcere trapperne op til stuen. Da vi kommer ind og får øje på tumlingen, lyser hendes ansigt op i et kæmpe smil, og det gjalder ud over stuen “HEEEEEEEEJ……………….FAR”. (jajaja, tumling du er sød, men hvad med mor?)
Da vi kommer hjem går hun ind på suit værelse og leger med sit køkken. Efter hun har siddet der i en god times tid, kommer der et kømpe brøl inde fra værelset. “FAR, KOM LIGE”. Jeg reagere umiddelbart ikke på det, så endnu en gang “FA’AR….KO’OM…NUUUU”. Stadig ingen reaktion, så i stedet prøver hun “MOOOOOOOOOOAR…..KOM LIGE” også uden held. Der er stille i nogle minutter og så lyder det “SKAAAT KOM HERIND” (ak ja, det er hvis de færreste par som bruger fornavn i deres daglige samtale, og det har hun luret)
Jeg giver efter for smigeren og sætter mig ind og får serveret henkogte nøgler og stegte duplokloder. Ca. 10 min senere har min kone kæmpet sig op af sofaen og kommer indtil os for at være med. Tumlingen vender sig rundt og løfter pegefingeren mens hun siger “Gå mor, du må ikke være med i vores leg” (Åh nej, hun har kun været i børnehave i en månd og sikke nogen unoder hun har lært)
Bræææng - Historien om hvor snotdum en far kan være. mandag, 15. jan 2007
Skrevet af Bach under Bachspejlet, de kære børn, 7 kommentarerTumlingen har fået XP nok og er steget til lvl 3, så nu er hun begyndt i børnehave. Skiftet fra vuggestue til børnehave har ikke været smertefri, men det er en anden historie end den jeg vil fortælle.
Forleden hentede jeg hende i børnehaven, og som sædvanligt fik jeg en modtagelse som om jeg lige var kommet hjem fra 8 måneder i det Øvre Mongoliet. Glæden over at se mig skyldes ikke hun gerne vil hjem, men derimod der er tusinde ting som jeg lige skal se. Munden står ikke stille på hende et sekund, jeg skal se den tegning hun har lavet, og der hvor hun har lagt dukken i seng, om hvordan hun kan kravle op i ribben og kaste sig på madrasserne, om hvis mor eller far som kommer henter nu. Jeg er forbløffet over børns evne til at holde styr på de voksne og hvem der hører til hvem, især når man tænker over min egen manglende evne til at kunne adskille mine kollegaer fra hinanden. Androgyne Lis må altså finde sig i jeg kalder hende Johan en gang i mellem.
Som vi går rundt og jeg får aflagt dagsrapport, ender det ofte med at tingene trækker ud, og jeg bliver utålmodig og vil gerne hjem. Siger jeg så noget i stil med “Tumling kom nu, vi skal at hjem”, så kan jeg være sikker at hun svarer noget i stil med “Nej nej ikk hjæm, dumle lige degner”. Tumlinsk er en meget avanceret dialekt af dansk, som bl.a. kendetegnes ved fonetisk sammenfald mellem D og T, og den næsten totale absens af S. Jeg tror den bedste måde at forstå tumlinsk på er først at tage et kursus i yodansk, der ordstilling og generel gramatik er sammenfaldende. Diverse lokkemetoder faldt fuldstændig til jorden, indtil jeg siger “Kom nu Tumling, det er onsdag idag”, og straks er hun fyr og flamme og vil ud af døren. Hurtigt på med overtøjet, lidt for hurtigt, for det hele er knappet forkert og vender på hovedet. Op i cykeltraileren og afsted der går, i modvind men med opmuntrende tilråb fra burleyen.
Hjemme vil os er der et kryds, hvor hvis man drejer til ventre kommer hjem til os, højre er indtil byen. Naturligt nok drejer jeg jeg til ventre, og i det jeg gør det kommer der et brøl bagfra.
“BRÆÆÆÆÆÆNG”
Jeg bremser hårdt op, for har vi nu tabt noget? Næææh, det hele er der, normalt plejer Mikcey eller et andet tøjdyr på mystisk vis at falde ud af traileren.
“BRÆÆÆÆNG”
Lyder det endnu en gang. Jeg spørger så om vi er kørt den forkerte vej hjem. Vi har en del valgmuligheder når det gælder om at vælge rute hjem, og de dage hvor jeg har tid får hun lov til at bestemme vejen, men i dag har vi travlt så jeg hat taget den korteste tur. Jeg træder cyklen op og kører de sidste 50m hjem, imens går hun fuldstændig amok bagi.
“bræng bræng bræng”
Lyder det konstant fra hende, og hun stemmer imod gulvet i traileren så hun går i bro. Prøver om hun kan flå selen op (hvilket hun kan hvis bare slapper af, men heldigvis ikke når hun er sur). Da vi er kommet hjem er hun fuldstændig opløst af gråd, og hulker konstant “bræng bræng”. Da jeg lukker hende ud af selen, tager fanden ved hende og hurtigere end jeg kan nå at reagere er hun ude på fortovet og på vej ind mod byen. Jeg kaster mig i fuldt løb for at indhente hende, hun kan faktisk løbe ret stærkt når hun har lyst. Jeg får hende indfanget og løfter hende hjem, og hun bruger alle mulige tænkelige midler til at slippe fri, alt i mens mantraet “bræng bræng bræng” hysterisk bliver frembragt.
Da vi kommer ind er hun stadig helt ude for nogen form for pædagoisk rækkevidde eller andre kommunikationstekniker. Min kone prøver om hun kan trænge ind til hende, men lige lidt hjælper det. VI prøver om der er noget vi skal hente til hende, logikken siger vel at bræng=bring. Hun snøfter bare “ja, bræng….brææng”. Vi spørger om hun vil have en knækker (tumlinsk for knækbrød), og det hjælper lidt så men hun står og spiser den siger “så tumling, når du har spist den så skal vi til micro-spring”. I samme sekund som jeg siger det lyser hun op i ansigtet og tre sekunder efter kan man høre lyden af min hånd der klasker mod min pande. For en i den da hvor kan man være dum nogen gange. Hun var jo panisk angst for vi ikke kom til gymnastik, som vi altid er om onsdagen, hun elsker bare at hoppe rundt på puderne, og kravle op i ribberne for at lade sig falde ned på madrasserne. Så bræng=spring som i micro-spring, jaj ja tumlinsk er et ret svært sprog at forstå for en der kun kan dansk og engelsk
Tumlingen og far er efteråskreative. mandag, 16. okt 2006
Skrevet af Bach under Bachspejlet, Efterår, de kære børn, 3 kommentarerDet måtte jo ske at vi skulle udfolde vores kreativitet. Her er resultatet.
og (u)hyggen spreder sig.
Hold skjold dude tirsdag, 3. okt 2006
Skrevet af Bach under Bachspejlet, de kære børn, 5 kommentarerDet er nu ikke alle dage der er gode når man kun er 2½ år. Jeg hentede tumlingen som jeg plejede, men allerede da jeg skulle give hende sko på var det galt. Jeg kunne ikke gøre det rigtigt, og så var det støvlerne hun ville have på og ikke alligevel. Cykelturen hjem blev en af den slags mareridt som kun fremtræder på film, som tilsidst endte med at jeg måtte tale mere end almindelig bestemt til hende. Hun har desværre selv lært at åbne spænderne til selen i cykeltraileren, og det er bare ikke smart hun står op, når jeg cykler afsted med 20 km/t. Da vi så kom hjem blev hun helt ulykkelig over at mor ikke var hjemme, så jeg måtte side og trøste hende i næsten en time. Jeg var god nok, men mor ville bare have været bedre idag. Sådan er det bare, nogle dage er man farsyg andre er man morsyg. Sådan gik det meste af dagen, bliv irriteret på noget, så bryde ud i gråd, kort og godt bare en øvdag. Meget lidt hjalp det også da min kone kom hjem, hun havde glemt at hun havde savnet mor.
Der faldt endelig rp på hende da aftenmaden kom på bordet. Dert gik rigtigt godt, og med lidt skamros fik vi hendes humør op i top. Lige indtil hun kom til at vælte en kop mælk, vi nåede ikke engang at sige noget inden krystaltårnet bristede for hende igen. Fuldstændig gennevædet af tårer og mælk prøve vi at trøste hende så godt vi kunne, men lige lidt hjalp det. Alt var bare noget skidt, hun ville heller stå midt på gulvet og græde en hænge på en af os eller få et kram.
Heldigvis har vi et meget magtfuldt våben mod sådan nogen dage nemlig “Find Nemo”. Så jeg skyndte mig at finde skiven og smide den i afspilleren. Lidt efter lidt faldt hun til ro, og vi kunne sætte os på gulvet og kommenterede filmen. Egentligt er det en lidt barsk film for en på 2½, men det er den eneste film vi har, som kan holde hendes opmærksomhed hele vejen igennem. Så vi tog os en lille råhygger der på gulvet, mens vi kommenterede filmen. “Der er dory”, “Nej nej ikke den vej” (når Nemos far bliver taget med af hajen) og råbe “NEEEEMO” hvergang han kommer på skærmen. Så er der alle bevægelserne, man skal “svømme” hurtigt når båden sejler væk, man skal hoppe når Dory og Marlin hopper på goblerne og den bedste er når vi skal holde skjold og lade os glide med på den østaustralske havstrøm. Aftenen sluttede hvis godt for hende alligevel, for mens at filmen fadede væk til Robbies “Beyond the Sea” så faldt hun også i søvn.
1-0 til morphar lørdag, 30. sep 2006
Skrevet af Bach under Bachspejlet, de kære børn, husband vs wife, 5 kommentarerJeg ville egentligt have skrevet et længere indlæg her idag, mit hoved har været sprængfyldt med gode ideer og input. Desværre kom det til ikke til at ske idag. Da jeg skulle ligge tumlingen i seng, skulle jeg som sædvanligt læse højt for hende. Hittet for tiden er en bog med Byyygbob(Byggemand-Bob) der i ren økohelte stil redder solsikkedalen fra den onde kapitalist Hermes(Hr. Adams). Byyygbob får selvfølgelig hjælp af sine maskiner og redder dagen og dalen, og vi har det sjovt med at kikke på borgine(boremaskine), raurau(rendegraver) og Tiiiiiiiiip(en af byggemand-bob maskiner). I dag skulle det være lidt anderledes, for jeg blev venligt men meget bestemt bedt om at ligge mig ned ved siden af hende og så skulle hun læse højt. Som sagt så gjort, jeg kan ikke stå imod når hun ligger hovedet på skrå og vipper med fingeren mens hun siger “lig dig far”. Hun begyndte at læse højt og det var sgu meget hyggeligt at ligge der, nok lidt for hyggeligt for mine øjne glider i.
2 timer senere kommer min konen ind for at spørge til hvor jeg blev af, og jeg kan fra drømmeland høre et halvkvalt latterudbrud. For datteren er også faldet i søvn, og hun har fået vendt rumpetten mod mit ansigt så det er presset op mellem hende og sengehesten. Jeg ligger så der og sover sageligt, mens jeg savler som en senildement på 84.
Når en tumling springer ud. torsdag, 14. sep 2006
Skrevet af Bach under Bachspejlet, de kære børn, husband vs wife, 2 kommentarerNu er det sådan at dagen igår faktisk starter for over et halvt år siden. Det er en stille og rolig søndag eftermiddag, jeg har sat mig til rette foran TV’et og er igang med at se Formel 1….. ihvertfald noget med biler det kører stærkt……..den lille synes det er helt vildt sjovt at de siger wrooooum wroooooum, så hun drøner rundt med sin egen lille bil og er ved at vinde verdensmesterskabet i Formel 1 for dem mellem 0-3 år……….Så er det sætningen falder………..”Du skaaaat, jeg har tænkte på om[LAAAAAAAAAAANG PAUSE] (af en eller anden grund skal vi altid diskutere vigtige ting de får gange om måneden hvor jeg har lyst til at se formel 1, hvor imod hvis vi forsøgte på noget af det samme når der er Desperat Housewives, The Closer, ER, Grey’s Anatomy, Venner eller noget i den stil er den slag diskussioner bandlyst)……….pausen bliver afbrudt af et utilfreds grynt og jeg fornemmer at min opmærksomhed nok bedst bør flyttes fra TV’et og over på min kone……….Jeg kikker på hende (formodentligt lettere irriteret)…. sætningen falder endnu……”Skat jeg har tænkt på om[PAUSE IGEN]“….. egentligt er jeg bedøvende ligeglad med hvad hun har tænkt på, og hvis der er så vigtigt hvorfor kan de ikke vente til løbet er slut……… det skal det jo hvis det havde været Desperat Housewives……..men den måde pausen forløber på ved jeg instinktivt(et instinkt der desværre ikke slår til alt for tit) at hvis jeg jeg ikke lytter godt efter, så vil alt hvad jeg siger, snøfter og grynter ende ud i en situation som er ligeså bindende som en kontrakt skrevet af 2x 10.000kr/time advokater, duplikeret i 8 eksemplarer, sendt i byretten for at blive tinglyst og publiceret i statstidende……..Jeg nikker og muter lyden på TV’et, ligesom for at tilkendegive jeg forsøger at lytte…….”jo jeg tænkte skulle se om vi kunne få den lille til at gå til noget?”…….”Tjo, men hvad havde du i tankerne” får jeg spurgt……..”Njaaah, det ved jeg ikke rigtigt, et eller andet”…….”øh jo, det kan vi da godt”…… her er det så samtalerne for det mest slutter og jeg glemmer alt om det, så 4 måneder senere skal vi til trancendal krystal meditation for babyer……….men sådan gik det ikke denne gang…….skrækscenariet fra sidst om hvordan jeg desperat prøver at få min datter til at side i skrædderstilling, mens jeg skal holder et stykke lyserødt bjergkrystal (simili?) hen over hovedet på, mens jeg vantro stirre op på en underviser der fortæller mig om hvordan den kan kurere alt lige fra kolik til DAMP- aspirende børn til gammeldags forstoppelse…. min kone var jo selvfølgelig ikke med for hun var træt oven på en lang arbejdsuge, så klokken 8:30 var lige tidligt nok for hende………..jeg fik nogen gentagende flash, så da løbet var slut, strøg jeg ind til computeren og begyndte at google mig frem til et eller andet…… blank som en ål sad jeg nok der i nogen timer uden resultat……..velvidende at jeg bare MÅTTE vinde dette kapløb……..efter lidt tid faldt jeg så over noget de kaldte micro-spring. Bingo tænkte jeg det er lige det hun vil, men jeg kunne se hun var igang ude i haven med at tage den ene tur efter den anden ned af hendes lille rutschebane…………….. der gik lidt tid og girokortet kom som jeg så betalt…. glemte for øvrigt at sige noget til min kone, i starten med vilje, hun skulle ikke vide noget for end det var for sent at lave om på det………….
Tiden gik og så her for et par uger siden droppede der et nyt girokort ind……. det her var bare et til en danseskole hvor børn mellem 2-4 år kunne lære de mest basale dansetrin i standarddans………..hmmm det havde jeg da ikke bestilt……..ganske rigtigt så havde min kone jo ligesom “forstået” at jeg havde accepteret det ved den famøse samtale der et halvt år tidligere, og om jeg ikke synes hun ville være helt vildt nuttet i et tylskørt……….nixen bixen karen blixen……..for det første havde vi kun aftalt “noget”, for det andet synes jeg ikke hun kunne være nuttet i et tylskørt (husk tydeligt til fastelavn hvordan vi kæmpede os igennem 1 amt, 3 kommuner og et kvart sogn for at give min datter et par englevinger på som min kone synes var nuttede)………desuden kunne vi ikke komme til dans, for hun var allerede meldt til micro-spring den dag…………..der blev stille……….der blev meget stille…………….der blev endnu mere stille…….så skvulpede vulkanen over og jeg fik skældt huden fuld om jeg ikke kunne tillade mig at melde hende til noget uden at spørge først og at hun synes det var meget bedre for hende at gå til noget “dannende” istedet for noget plat leg etc. etc. etc……..alle mine argumenter prellede fuldstændig af, for det var jo hende der havde fået ideen med hun skulle gå til noget……..1½ time senere holdt min kone så op med at tale til mig….og det blev hun ved med i 2 dage………
I går var vi så til micro-spring for første gang….. min kone ville af en eller anden grund ikke med….og nøj hvor havde vi det sjovt….. det at prøve at gå på line, i ved den der bare man har i alle folkeskoler er jo ikke helt nemt for en på 2½ hvor tyngdepunktet ligger lidt lavt, men det er sjov……………. eller at stille nogen puder på højkant som man så kan tonse ind i så man selv og puden falder til jorden med et kæmpe brag…..kan det blive sjovere……..dagen højdepunkt (bogstaveligt talt) var da hun kravlede op i ribbe, og megastolt af sig selv sidder helt oppe og råber “se far, se far”……..så lige pludselig slår det hende der er jo langt ned igen. Jeg kan tydeligt se hvordan tårerne presser på bagved øjenlågene, og hun fremstammer “jelp maj”……….hvad gør hende far så…………………….jo han træder selvfølgelig nogen skridt tilbage og siger “kan du selv komme op kan du også komme ned”…………..jeg kan godt se på hende at det er ikke lige det hun har mest brug for, men ved siden af hende er der en knægt som springer lige ned på madrassen under dem…….. hun fumler lidt rundt deroppe og da knægten springer kan jeg se hun begynder at overveje det samme……jeg bliver en smule bekymret, der er immervæk 2,5 meter ned og hun er jo kun 2½ år, men inden jeg når at få tænkt mig om for hun vendt sig om og lader sig falde pladask på ryggen………..hun har et lidt underligt udtryk i ansigtet, men efter et par sekunder bryder hun ud i den største kluklatter………resten af tiden får vi til at gå med hun kravler op i ribben, flade bagover og så repeat…… intet under at vi kun når 500m væk inden hun putter sig i cykeltraileren og snorkbobler til vi kommer hjem
Jeg kan næsten ikke vente til det bliver onsdag igen……. Måske er min kone blødt op til den tid.
