URBANblog
jump to navigation

Sove….. søndag, 7. okt 2007

Skrevet af Bach under Bachspejlet, husband vs wife, 3 kommentarer

Så fik vi langt om længe passet børnene. Så lørdag stod den på Ratatouille, nok den bedste rotte film jeg længe har set. Desværre udviklede aften da vi kom hjem sig lidt i samme stil som sidst. I det mindste er jeg holdt op med at blive skuffet, men det irriterer mig så småt at det er mig som tager mig af børnene fra jeg kommer hjem til jeg tager på arbejde, og at når vi så planlægger at vi skal lave et eller andet sammen at hun ikke gider mande sig op til at være noget.

Så da vi kom hjem fra biffen skulle hun lige have lidt tid for sig selv, for hun var lidt ør oven på børnene. Vaffor nogen børn spørger jeg mig selv, de havde kraftedme kravlet rundt på mig hele dagen mens hun havde siddet og surfet på hendes latterlige fora dagen lang. Nok brok nu, det gode var da at vi i det mindste ikke blev vækket imorges, for jeg vågnede da først kl 10. Fik sovet godt 7 timer mere end jeg plejer, der må have været noget skulle indhente.

Ikke alt er dog berettiget til brok, for vi fik da spist morgenmad sammen og hygget os lidt under bruseren. Så meget har vi ikke været for hinanden siden hun blev rask, så jeg er faktisk slet ikke negativ :) (mere)

Nogen gange er det vel ok at blive skuffet…. lørdag, 22. sep 2007

Skrevet af Bach under Bachspejlet, husband vs wife, 8 kommentarer

Forventninger er noget træls og irriterende stads. På det seneste har det været begrænset hvor meget jeg har været sammen med min kone, på den ene eller anden måde. Hverdagens evindelig tummerum (som langt henad vejen ikke er en dårlig ting) er faldet ind i en rutine med at jeg tager på arbejde, kommer hjem og får kastet Tumlingen og Spirillen i min favn, mens flyver rundt med de to sætter hun sig i sofaen, og fedter rundt på sin blog/forum og når tid er går madlavningen i gang og så efterfølgende spisning opfulgt af en sengelægning. Resten af aften foregår foran hver vores skærm for til sidst at besvime indtil det første barn vågner og skriger.

Vi er begge lettere irriteret på den situation, fordi vi mener vi ser for lidt til hinanden, og sjældent snakker sammen (alt samtale skal som reglen overdøve et stykke legetøj der bliver banket hårdt i gulvet, en skrigende unge eller et barn som overhovedet ikke fatter konceptet “jeg ignorer dig lige nu”). Så i fredags foreslog jeg at vi skulle holde hyggeaften(uden computer) i aften (fredag) efter at børnene var lagt i seng (og sov), og som sædvanlig blev jeg afspist med det samme svar om at det vil hun tænke over. Så i formiddags ringende hun og sagde at hun syntes vi skulle leje en DVD, købe noget god mad og åbne en flaske vin i aften, for hun var rigtig frisk (tro da fa’en jeg havde taget hundevagten).

Som sagt så gjort, og vi får lejet en eller film som passer til hendes smag. Noget med Drew Barrymore(hende med kinderne) og Hugh Grant (ham med den åbne mund), og vi får grillet en god kylling (skal lige nævne at alt vejr er grill vejr så længe parasollen er stor nok). Vi går i gang med projekt “Sov for satan børn”, min kone har trukket det Spirillen hvilket betyder hun har den nemme, men jeg kæmpe godt 1½ time med tumlingen. Da jeg langt om længe får kæmpet mig tilbage til stuen sidder hun i sofaen med den bærbare og ser “Vild med Dans” (jeg ser fjernsyn, og det der pladderskvadder har da ikke fået mig til at ændre på det) og vi er absolut nødt til at se det færdig, fordi Vicki Jo, Lai Yde, kjoler, pæne……..yadda yadda………..

Jeg får kæmpet mig igennem programmet og laver gode miner til slet spil, vi smækker DVD’en i, proppen af flasken og så går der godt et kvarter af filmen og ZZZZZZZZZZZZzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzz. Så er hun edderpetervæltme faldet i søvn……. ikke lige min definition af en hyggeaften……. indrømmet jeg blev skuffet, og nu ved jeg nok der er mange der synes at det kunne jeg ikke tillade mig, men det blev jeg altså…..

Jeg har dog tømt resten af vinen, og jeg er ikke engang særligt meget til vin……

Til alle kvinder derude…… torsdag, 21. jun 2007

Skrevet af Bach under Bachspejlet, husband vs wife, irritationer, 2 kommentarer

husk at de uudtalte ord bliver sjældent hørt………..

PANIK! tirsdag, 19. jun 2007

Skrevet af Bach under Bachspejlet, husband vs wife, 3 kommentarer

Tumlingen savner sin far efter 4 dage hos mormor og morfar……… så derfor tager min kone hjem 24 timer før end planlagt uden at sige det til mig………….. altså lige for 10 min siden, hvor de ringede og sagde de lige var nødt til at holde 5 min pause i Odense……………………….huset ligner stadig lort efter at 4 mænd har set Le Mans løb……………… PANIK PANIK PANIK………

Læs ikke dette indlæg hvis du er skruk eller fødselsjunkie. tirsdag, 20. feb 2007

Skrevet af Bach under Bachspejlet, de kære børn, husband vs wife, 31 kommentarer

I skrivende stund er det 24 timer siden at min kone knækkede mit over i smerte. De sorte spejdere var begyndt i radioen, og vi havde lige snakket om at det måske kunne tage 14 dage mere inden at fødslen ville gå igen. Min kone tror bare det er en ekstrastærk plukkeve, men da der kommer en til 7 minutter senere kommer jeg i tvivl om det “kun” er plukkeveer. Så jeg springer ud i bilen, fræser ned i børnehaven, og er der kl 14:24. Kl. 15:04 er jeg tilbage igen, med en relativt modarbejdende Tumling, kæften er fyldt med fastelavnslik. Hun bliver smidt (ret bogstaveligt) ind til naboen, alt imens jeg ringer til mine forældre og siger de SKAL komme og hente hende der. Kl. 15:06 ringer jeg til fødegangen og siger vi er på vej, selvom min kone råber i baggrunden “jeg tror ikke [indsæt forpint skrig]……det er nu[støn]….av”. Da klokken er 15:12 har jeg fået min kone bakset ud i bilen, selvom hun stadig påstår hårdnakket at det kun er plukkeveer. Jeg gasser op og afsted mod Kolding det går, ikke i lovmæssigt korrekt hastighed, men sikkert og med en undskyldning som nok de fleste betjente vil kunne acceptere. Vi ankommer til Kolding sygehus godt og vel kl 15:34, og vi får os stavret frem til fødegangen på ti minutter. Af en eller anden grund ligger man altid fødegangen så langt væk fra indgangen som muligt. Da klokken er 15:46 kommer der en jordemoder og kikker på min kone, og det begynder at gå op for min kone at det her er nok særiøst. Jordemoderen og mig beslutter i fællesskab at sætte min kone under administration, grundet min kones ekstremt dårlig dømmekraft. Vi havde planlagt for længe siden at min kone skulle føde i vand, da vi havde hørt det skulle være med til at lindre smerterne og tage noget af presset på kroppen. Vi får lige knapt tændt for vandet til fødekarret, da fosterhinden sprænger og barnet sætter sig i bækkenet. Smerten vælter min kone ned på alle fire, og vi indser vi må opgive det med vandkarret for nu er det hvis nu. Vi får hende bakset fra fødekarret over til en fødebriks, trækkende et spor af fostervand, blod og andet godt! Vi får med møje og besvær lagt hende op på briksen mellem to kraftige veer. Sådan omkring kl 16:10 får min kone fremstammet om hun ikke kan få lidt smertestillende, så som en forhammer eller noget totalbedøvelse. Desværre er vi åbenbart så tæt på at at hverken epidural eller anden form for lindring kan komme på tale, lige med undtagelse af lattergas. Jordemoderen siger dog at hun helst havde set at vi ventede med det til de sidste 15 minutter, men hvis jeg nu insisterede, hvilket jeg gjorde, så kunne hun godt få en let dosis lattergas. Lattergassen har en særdeles god effekt, hendes vejrtrækning skifter fra at lyde som en blæsebælg på overdrive, til at være en efterårsstorm ved vesterhavet. Hendes skirg ændre også karakter fra at være en gris på vej til slagtning til at lyde som den tasmanske pungdjævel, hvilket jordemoderen siger giver kræfter istedet for at bruge dem. Tja hvad ved jeg hun er nok klogere på det punkt end jeg er, i hvertfald bliver min kone mere klar i hovedet og begynder at sammenarbejde i stedet for at modarbejde jordemoderen. Kl 16:23 får min kone en presseve og man kan se issen på barnet, derefter en presseve mere og hele hovedet kommer ud, så kommer den sidste presseve og som skudt ud af en kanon (ret bogstaveligt forstået) kommer vores søn til verden kl 16:26. Ligeså hektisk som det hele var inden, lige så roligt bliver alting på et øjeblik. Her er han så, vores søn, en lille krabat på 4066g og 55cm.

 baby.jpg

 

Det hele tog mindre en 2½ time fra første ve til den dejlige lille fyr kom til verdenen, og det skal jeg lige hilse at sige er meget hurtigt. Måske lidt for hurtigt, for man når slet ikke at ”nyde” hele den oplevelse som en fødsel er. Vi har det alle godt, min kone er selvfølgelig ret afkræftet, men alligevel afslog vi et tilbud om at få to nætter på patienthotellet og tog hjem kl 22 samme dag. Det var en dejlig nat vi havde, for første gang i 2 måneder kunne min kone sove mere end 1 time uden at blive vækket af smerter, kvalme eller karatespark i mellemgulvet. I morges hentede jeg så Tumlingen hos mine forældre, og jeg var noget forbavset over hvor meget hun er vokset på en enkelt nat, hun er jo slet ikke længere min lille baby, nu er hun min lille pige.

Vi har kun en kamp tilbage, og det er at finde ud af hvad barnet skal hedde. Vi har nogen navne oppe at rotere, uden de dog ikke kan skiftes ud, men vi vælger måske at opkalde ham efter sin oldefar Hektor eller sin tipoldefar Linus eller noget helt tredje.

 

PS: Hvis du nu er blevet endnu mere skruk eller f’junkie oven på det her, så er det din egen skyld, jeg havde advaret.

Ufrivillig julehader mandag, 11. dec 2006

Skrevet af Bach under Bachspejlet, husband vs wife, irritationer, 13 kommentarer

Ca. 2 ugers våbenhvile mellem min kone og mig blev brudt i fredags (fredag er åbenbart blevet den nye mandag!), men det skal jeg nok komme tilbage til. Først lidt forhistorie. Da jeg var barn glædede jeg mig altid til julen, jeg så frem til den tid på dagen hvor julekalenderen kom, og noget af det første jeg gjorde om morgenen var selvfølgelig at åbne året julekalender. Om morgenen havde lokalradioen deres egen nissejulekalender, om en nisse der boede på et slot i nærheden, en årlig føljeton som hvis stadig kører. Altsammen meget hyggeligt og selvfølgelig gennemsyret af traditioner, selve julen blev holdt sammen med familien på forskellig lokationer, men altid med min mormor som det ultimative bindeled mellem os alle. Min mormor døde da jeg var atten og sammenholdt med jeg flyttede hjemmefra, blev julemåneden noget med jeg mere eller mindre ubevidst navigerede udenom alt hvad der mindede om jul, for først at påbegynde mine juleforberedelser omkring den 21. dec. , for at være i rigtig god stemning juleaften. Eneste undtagelse var i ‘98 hvor min daværende kæreste boede i Hamburg, og deres måde at forberede julen på fik mig igang allerede den 3. december. Hamburgs gågade er slet ikke plastret til med alt det hæslige elektriskelys som den danske juleoptakt er så berømt for, derimod slukker de for det meste af gadebelysningen og tænder bål på udvalgte steder, og så sælge der masser af dejlig glühwine. Tyskernes noget mere spændende version af gløgg.

 

Nu har jeg jo så fået famillie, hvilket gør det væsentligt sværer for mig at helt at undgå jul indtil den 20.-21., og det gør det slet ikke nemmere at der er gået MOR iden. Med MOR mener jeg min kone, min mor, svigermor og så tumlingens faster og moster. Det er sådan at MOR har hver sin ide om hvordan en jul skal holdes og er absolut kompromisløs i den her sag. I år besluttede vi at julen skulle holdes så vi havde minimale mængder af transport, og der blev opstillet to forskellige scenarier. Den ene med at vi holdt julen i vores hjem for første gang nogensinde, eller at vi tog hjem til mine forældre som bor ca. en halvtimes bilkørsel væk. Så godt, så planen blev iværksat. MOR1 (moster) var den nemmeste, hun var ligeglad med hvor hun holdt jul bare det var sammen med sine forældre. Så kom turen til MOR2 (svigermor), hun havde den forestilling om at julen kun kan holdes i deres hjem, og havde skam også indstillet sig på at vi ikke kom forbi, fordi vi de sidste mange år har vekslet mellem dem og mine forældre. Der bliver holdt nogen lange og til tider ret højlydte telefonsamtaler mellem MOR2 og MOR3(min kone), hvor MOR3 ikke kun forventer, men direkte forlanger at MOR2 kommer herover. Det bliver til en del brokken, skuren og murren, men ender da med at svigerfar skærer igennem og siger han gerne vil komme, så kan MOR1 og MOR2 holde jul for dem selv i nordsjælland hvis det er det de har lyst til, hvilket får MOR1 og MOR2 til at overgive sig som så de tager med.

I kan godt mærke der allerede nu er lagt op til den helt store “julestemning” ikke !!

Da det er på plads kommer turen til MOR4(min mor) og MOR5(faster). Jeg præsentere mine forældre for de to ideer som MOR3 og mig havde tænkt os. Efter nogen dages betænkingstid meddeler MOR4 mig at hun foretrak planen med at vi kom hjem til dem, fordi at MOR5 de sidste par år havde holdt julen hos sin kæreste og i år ville hun helst holde jul “på gammeldaws vis”. Og nu da vi havde åbnet døren for den mulighed, så synes MOR4 det nok var den bedste, også fordi at hun er meget stresset p.g.a. kommunalreformen, så hun kunne godt tænke sig at holde julen i kendte omgivelser. I mellemtiden er MOR3 blevet så edderspændt rasende over forhandlingerne med MOR2, at hun går fuldstændig på bagben og kun vil holde julen her hos os. (skal lige nævnes at min kone og mig begge har et relativt anstrængt forhold til vores svigermødre). MOR3 faktisk så rasende at hun helt nægter at vi nogensinde havde snakket om den plan med at vi skulle tage hjem til mine forældre, og at hvis MOR4 ikke makkede ret kunne hun glemme alt om at os og hendes barnebarn i julen og frem til det nye år.

Nu er jeg af den opfattelse at man kan ikke opstille 2 valgmuligheder, og så ikke acceptere hvis den der skal vælge tager det valg som falder mindst gunstigt ud for en. Så jeg begynder at argumentere for at vi rent faktisk havde taget beslutningen om at hvis MOR4 foretrak vi holdt jul hos hende så skulle vi gøre det. Set i lyset af at MOR4 og MOR5 foretrækker at holde julen hos MOR4 også selvom det betød de ikke kommer til at være sammen med tumlingen juleaften. Et valg jeg respektere, og til dels også forstår når jeg kikker på hvor lidt min MOR4 har været hjemme de sidste måneder, men måske ikke helt kan følge MOR5 i. Men nej, min kone går i fuldstændig selvsving, jeg bliver beskyldt for at være superegoistisk, MOR4 og MOR5 bliver kaldt ting som jeg ikke engang ønsker at huske på. Men som sagt før så går MOR3 helt op i det røde felt og lidt over, og diskussionen udvikler sig til et direkte skænderi. Så begynder hun at sige at hvis min famillien ikke makkede ret, så tog hun op til sin famillie i julen sammen med tumlingen og så kunne jeg få lov til at gøre som jeg havde lyst til. Altså lige pånær det holde jul sammen med dem. Nu ryger jeg selv op i mere end det røde felt, og tingene udvikler sig. Da hun  så siger ” er det ikke nu du skal til at slå mig?”. Først bliver jeg helt paf, men jeg bliver nød til at bide mig i underlæben for at undgå sige og gøre ting som jeg ved jeg vil fortryde. Jeg kan simpelthen ikke forstå hvorfor hun vil synke så lavt, hun ved udemærket godt hvordan jeg har det med den episode. Jeg formår at besinde mig, jeg ryster på hovedet af hende, vender ryggen til hende og går ind på arbejdsværelset. Et CD-cover eller ligende knalder ind i karmen, og mens jeg sidder og koger raseri og skriver dette indlæg kan jeg høre hvordan hun flæber i raseri, men det må hun selvom. Jeg kan godt mærke hvor det her bærer hen ad, jeg håber stadig der en vej tilbage, men meget tyder på at sidste afkørelse inden afgrunden er passeret.

Så i må have mig undskyldt hvis jeg ikke er i det bedste julehumør, men lige nu ser det ikke ud til at juleaften er noget jeg kan se frem til med glæde.

Det var så den drøm tirsdag, 5. dec 2006

Skrevet af Bach under Bachspejlet, husband vs wife, 4 kommentarer

Det er nok ikke nogen hemlighed her på bloggen at jeg går og drømmer om den strømlinede racercykel, så jeg kan komme hurtigt ud i verden. Gerne en fra Nishiki og gerne en til 10k-15k. Det skal da også nævnes at min kone har været med på ideen, hun ved jeg elsker at cykle, og hun kan godt lide resultatet deraf. Cyklen har vel betydet et vægttab på ca. 35kg, så jeg er nede på den samme vægt, som inden jeg havde et “hårdt” liv som bartender. Lige nu er det en auktionscykel jeg bruger, ikke dårlig men tung som bare en i fanden og gearingen er ikke til det østjyske højland. Så handlen har været at hun fik en tøsetur til Paris, som blev afviklet i efteråret, og jeg fik min drømmecykel når der igen skulle være overskud på kontoen.

 

Så igår kunne jeg mærke og se der var noget galt. Hun sad og surfede rundt ind på bilbasen, og det er ikke noget kvinder normalt gør og slet ikke min kone. Vi har tidligere diskutteret bil, og jeg har holdt meget på at vi ikke skal have nogen bil før end vi har råd til at få en ny ny bil. Mest fordi jeg ikke besidder min far evner indenfor automekanik, så en ny brugt bil kan være en bekostlig affære selvom den var billig i anskaffelse.

 Nå men tilbage til bilbasen. Selvom min kone påstår hun ikke har forstand på biler, var det da klasse det hun havde fundet frem. Audi, Mercedes og BMW…. tysk design når det er bedst……meeeeeeen………det koster….også selvom det er brugt. Jeg var så småt begyndt at finde argumenterne frem fra den orindelig aftale, men jeg kunne fornemme at jeg var på vej ind i et minefelt. Og jeg skal da også indrømme at når vi nu kommer fra Odense, så er en forstad til Vejle nok ikke det bedste sted at være på barsel.

Hun var på vej op i det røde felt, men det lykkedes mig at styre gennem minefeltet, med ganske få skrammer. Så til sidst endte vi med vi nok heller må finde en bil til en 20k og jeg så droppe ideen om en cykel lige foreløbig. Et held min far ikke bor så langt væk.

 

Det var den drøm der blev kørt over… suk.

1-0 til morphar lørdag, 30. sep 2006

Skrevet af Bach under Bachspejlet, de kære børn, husband vs wife, 5 kommentarer

Jeg ville egentligt have skrevet et længere indlæg her idag, mit hoved har været sprængfyldt med gode ideer og input. Desværre kom det til ikke til at ske idag. Da jeg skulle ligge tumlingen i seng, skulle jeg som sædvanligt læse højt for hende. Hittet for tiden er en bog med Byyygbob(Byggemand-Bob) der i ren økohelte stil redder solsikkedalen fra den onde kapitalist Hermes(Hr. Adams). Byyygbob får selvfølgelig hjælp af sine maskiner og redder dagen og dalen, og vi har det sjovt med at kikke på borgine(boremaskine), raurau(rendegraver) og Tiiiiiiiiip(en af byggemand-bob maskiner). I dag skulle det være lidt anderledes, for jeg blev venligt men meget bestemt bedt om at ligge mig ned ved siden af hende og så skulle hun læse højt. Som sagt så gjort, jeg kan ikke stå imod når hun ligger hovedet på skrå og vipper med fingeren mens hun siger “lig dig far”. Hun begyndte at læse højt og det var sgu meget hyggeligt at ligge der, nok lidt for hyggeligt for mine øjne glider i.

2 timer senere kommer min konen ind for at spørge til hvor jeg blev af, og jeg kan fra drømmeland høre et halvkvalt latterudbrud. For datteren er også faldet i søvn, og hun har fået vendt rumpetten mod mit ansigt så det er presset op mellem hende og sengehesten. Jeg ligger så der og sover sageligt, mens jeg savler som en senildement på 84.

Når en tumling springer ud. torsdag, 14. sep 2006

Skrevet af Bach under Bachspejlet, de kære børn, husband vs wife, 2 kommentarer

Nu er det sådan at dagen igår faktisk starter for over et halvt år siden. Det er en stille og rolig søndag eftermiddag, jeg har sat mig til rette foran TV’et og er igang med at se Formel 1….. ihvertfald noget med biler det kører stærkt……..den lille synes det er helt vildt sjovt at de siger wrooooum wroooooum, så hun drøner rundt med sin egen lille bil og er ved at vinde verdensmesterskabet i Formel 1 for dem mellem 0-3 år……….Så er det sætningen falder………..”Du skaaaat, jeg har tænkte på om[LAAAAAAAAAAANG PAUSE] (af en eller anden grund skal vi altid diskutere vigtige ting de får gange om måneden hvor jeg har lyst til at se formel 1, hvor imod hvis vi forsøgte på noget af det samme når der er Desperat Housewives, The Closer, ER, Grey’s Anatomy, Venner eller noget i den stil er den slag diskussioner bandlyst)……….pausen bliver afbrudt af et utilfreds grynt og jeg fornemmer at min opmærksomhed nok bedst bør flyttes fra TV’et og over på min kone……….Jeg kikker på hende (formodentligt lettere irriteret)…. sætningen falder endnu……”Skat jeg har tænkt på om[PAUSE IGEN]“….. egentligt er jeg bedøvende ligeglad med hvad hun har tænkt på, og hvis der er så vigtigt hvorfor kan de ikke vente til løbet er slut……… det skal det jo hvis det havde været Desperat Housewives……..men den måde pausen forløber på ved jeg instinktivt(et instinkt der desværre ikke slår til alt for tit) at hvis jeg jeg ikke lytter godt efter, så vil alt hvad jeg siger, snøfter og grynter ende ud i en situation som er ligeså bindende som en kontrakt skrevet af 2x 10.000kr/time advokater, duplikeret i 8 eksemplarer, sendt i byretten for at blive tinglyst og publiceret i statstidende……..Jeg nikker og muter lyden på TV’et, ligesom for at tilkendegive jeg forsøger at lytte…….”jo jeg tænkte skulle se om vi kunne få den lille til at gå til noget?”…….”Tjo, men hvad havde du i tankerne” får jeg spurgt……..”Njaaah, det ved jeg ikke rigtigt, et eller andet”…….”øh jo, det kan vi da godt”…… her er det så samtalerne for det mest slutter og jeg glemmer alt om det, så 4 måneder senere skal vi til trancendal krystal meditation for babyer……….men sådan gik det ikke denne gang…….skrækscenariet fra sidst om hvordan jeg desperat prøver at få min datter til at side i skrædderstilling, mens jeg skal holder et stykke lyserødt bjergkrystal (simili?) hen over hovedet på, mens jeg vantro stirre op på en underviser der fortæller mig om hvordan den kan kurere alt lige fra kolik til DAMP- aspirende børn til gammeldags forstoppelse…. min kone var jo selvfølgelig ikke med for hun var træt oven på en lang arbejdsuge, så klokken 8:30 var lige tidligt nok for hende………..jeg fik nogen gentagende flash, så da løbet var slut, strøg jeg ind til computeren og begyndte at google mig frem til et eller andet…… blank som en ål sad jeg nok der i nogen timer uden resultat……..velvidende at jeg bare MÅTTE vinde dette kapløb……..efter lidt tid faldt jeg så over noget de kaldte micro-spring. Bingo tænkte jeg det er lige det hun vil, men jeg kunne se hun var igang ude i haven med at tage den ene tur efter den anden ned af hendes lille rutschebane…………….. der gik lidt tid og girokortet kom som jeg så betalt…. glemte for øvrigt at sige noget til min kone, i starten med vilje, hun skulle ikke vide noget for end det var for sent at lave om på det…………. 

 Tiden gik og så her for et par uger siden droppede der et nyt girokort ind……. det her var bare et til en danseskole hvor børn mellem 2-4 år kunne lære de mest basale dansetrin i standarddans………..hmmm det havde jeg da ikke bestilt……..ganske rigtigt så havde min kone jo ligesom “forstået” at jeg havde accepteret det ved den famøse samtale der et halvt år tidligere, og om jeg ikke synes hun ville være helt vildt nuttet i et tylskørt……….nixen bixen karen blixen……..for det første havde vi kun aftalt “noget”, for det andet synes jeg ikke hun kunne være nuttet i et tylskørt (husk tydeligt til fastelavn hvordan vi kæmpede os igennem 1 amt, 3 kommuner og et kvart sogn for at give min datter et par englevinger på som min kone synes var nuttede)………desuden kunne vi ikke komme til dans, for hun var allerede meldt til micro-spring den dag…………..der blev stille……….der blev meget stille…………….der blev endnu mere stille…….så skvulpede vulkanen over og jeg fik skældt huden fuld om jeg ikke kunne tillade mig at melde hende til noget uden at spørge først og at hun synes det var meget bedre for hende at gå til noget “dannende” istedet for noget plat leg etc. etc. etc……..alle mine argumenter prellede fuldstændig af, for det var jo hende der havde fået ideen med hun skulle gå til noget……..1½ time senere holdt min kone så op med at tale til mig….og det blev hun ved med i 2 dage……… 

 I går var vi så til micro-spring for første gang….. min kone ville af en eller anden grund ikke med….og nøj hvor havde vi det sjovt….. det at prøve at gå på line, i ved den der bare man har i alle folkeskoler er jo ikke helt nemt for en på 2½ hvor tyngdepunktet ligger lidt lavt, men det er sjov……………. eller at stille nogen puder på højkant som man så kan tonse ind i så man selv og puden falder til jorden med et kæmpe brag…..kan det blive sjovere……..dagen højdepunkt (bogstaveligt talt) var da hun kravlede op i ribbe, og megastolt af sig selv sidder helt oppe og råber “se far, se far”……..så lige pludselig slår det hende der er jo langt ned igen. Jeg kan tydeligt se hvordan tårerne presser på bagved øjenlågene, og hun fremstammer “jelp maj”……….hvad gør hende far så…………………….jo han træder selvfølgelig nogen skridt tilbage og siger “kan du selv komme op kan du også komme ned”…………..jeg kan godt se på hende at det er ikke lige det hun har mest brug for, men ved siden af hende er der en knægt som springer lige ned på madrassen under dem…….. hun fumler lidt rundt deroppe og da knægten springer kan jeg se hun begynder at overveje det samme……jeg bliver en smule bekymret, der er immervæk 2,5 meter ned og hun er jo kun 2½ år, men inden jeg når at få tænkt mig om for hun vendt sig om og lader sig falde pladask på ryggen………..hun har et lidt underligt udtryk i ansigtet, men efter et par sekunder bryder hun ud i den største kluklatter………resten af tiden får vi til at gå med hun kravler op i ribben, flade bagover og så repeat…… intet under at vi kun når 500m væk inden hun putter sig i cykeltraileren og snorkbobler til vi kommer hjem 

Jeg kan næsten ikke vente til det bliver onsdag igen……. Måske er min kone blødt op til den tid.