Natsværmeri II mandag, 15. jan 2007
Skrevet af Bach under Bachspejlet, Natsværmerlisten, 6 kommentarerDet meste af weekenden var det Moloko der tæskede gennem min mp3-afspiller, så hvorfor ikke hylde noget med dem
Moloko - Forever Free
Måske ikke det mest kendte nummer med dem, men absolut det mest dynamiske de har lavet. Starter relativt stille ud, for med hvert eneste taktslag at øge driven, og komme i en total symfonisk oplevelse. Jeg kan huske jeg oplevede nummeret live, hvor Róisín Murphy kun var iklædt et stort sjal, som flagrede omkring hende krop til musikken, og de få glimt man fik af hende nøgne krop, understøttede fuldt ud teksten. Forever free er rigtigt godt nummer hen på de sene timer, når man skal kæmpe sig igennem kl 4 krisen og overleve frem til “fyraften”. Stykket egner sig virkeligt godt hvis man ligger på motorvejen en sen nattetime, bare så længe man husker at holde øje med speederen
—————————–
Natsværmerlisten
Moloko - Forever Free
Portishead - Glory Box
Massive Attack - Unfinished Sympathy
Natsværmeri I fredag, 12. jan 2007
Skrevet af Bach under Bachspejlet, Natsværmerlisten, 2 kommentarerDet er vel nok ved at gå op for de fleste at jeg er begyndt at arbejde om natten. Det har sine fordele og sine ulemper. En af fordelene er at jeg kan gå og lytte til natradioen på DR. Det gode ved DR fremfor Voice eller nogen af de andre pengekanaler er at musikken er meget varieret, så jeg kan komme bredt omkring inden for musikverden.
Det er desværre gået op for mig at jeg ikke længere hører så meget musik som jeg gjorde førhen. Anlægget derhjemme er sjældent tændt, for TV’et har første priotet, Krønikken, Rejseholdt, CSI og det der ligner er vigtigere end P3klub. Den gang jeg var single, stod TV’et mest til pynt eller flimrede med VIVA. Når anlægget endelig er tændt, så spiller det kun musik som “vi” alle kan holde ud at høre på. Bevares George Michael, Madonna, Nora Jones, Queen og Katie Melua laver da alle god musik som spiller til hjertet, men det er bare ikke nok til mig. Jeg skal have musik der synger i hjertet, bliver klemt inde i mine hjertekamre og forsøger at skære sig ud. Musik der danser rundt i mine neuroner og udfordre mig, gør mig skør, gør mig opstemt, gør mig deprimeret, blot gør mig.
Men nu hvor jeg er kommet til musikken mere massivt, er det gået op for mig at jeg hvor meget jeg har savnet den. Nu hvor jeg har genfundet min musik, vil jeg dele den med jer. Med tiden vil jeg opbrygge Natsværmerlisten, en liste over musik som jeg drages af som en narsværmer drages af et tændt stearinlys, musik som hvis den spillede forevigt ville jeg fanges af flammen og brænde op.
I nat spillede de to af demest nervefyldte numre der nogensinde er lavet, lige efter hinanden og jeg glæd ind i en tilstand af eufori, som nok gik udover mit arbejde, men den må jeg tage med chefen imorgen.
Massive Attack - Unfinished Sympathy
Uden tvivl en af 90′ernes største numre. Shara Nelson melankolske vocal der udtrykker smerten i at elske, får mig til at drømme mig væk. Når melodien spiller bliver jeg sat på et tog som slanger sig gennem natten, over mig skinner stjernerne og jeg kan havet i horisonten.
Jeg ved det godt, jeg prøver at lade være men det er svært.
Portishead - Glory Box
Et andet mesterværk fra 90′erne. En stille og forsagt sang som skærer sig lige indtil benet. Beth Gibbons spinkle vokal får beskytter instinktet frem i mig, hun er så sårbar, så alene, så lille. Jeg ville ønske jeg kunne få hende til at blive den kvinde som hun ønsker, men det er umuligt for smerten i sangen brænder mig og jeg kan ikke komme ind til hende. Hun står på den anden side af floden og blot venter på jeg kommer og tager hende, men jeg tør ikke det er for skræmmende.
Natsværmerlisten
- Massive Attack - Unfinished Sympathy
- Portishead - Glory Box
